16.08.2018, 18:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Startopstillingen mod The New Saints

En time til kampstart på MCH Arena og trænerteamet har sat holdet

Kl. 19.00 fløjtes returopgøret i tredje kvalifikationsrunde til Europa League i gang på MCH Arena, når FC Midtjylland tager i mod de walisiske mestre The New Saints. Ulvene hentede en 2-0 sejr i det første opgør i Cardiff, men det får ikke midtjyderne til at hvile på laurbærrene. 

- Det er vigtigt, at vi går ud og tager teten på MCH Arena. Vi skal være dominerende og styre kampen fra start. Vi går 100 % efter at vinde og dermed bidrage til endnu en god dansk aften i Europa, beretter Jess Thorup. 

Alexander Scholz er ikke spilleberettiget før til play-off runden, mens Marc Dal Hende og Mikkel Duelund glider ud i forhold til bruttotruppen.  

FC Midtjyllands startopstilling
Jesper Hansen, Kian Hansen, Zsolt Korcsmár, Rasmus Nicolaisen, Mads Døhr Thychosen, Frank Onyeka, Jakob Poulsen, Joel Andersson, Awer Mabil, Paul Onuachu, Mayron George

Bænken
Oliver Ottesen, Bubacarr Sanneh, Alexander Munksgaard, Tim Sparv, Ayo Okosun, Bozhidar Kraev, Michael Baidoo

Hvis du ikke har mulighed for at komme på MCH Arena, kan kampen ses på TV3 Sport med optakt fra kl. 18:30 eller følges via FC Midtjyllands Twitter.