22.07.2017, 13:15 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: FC Midtjylland

Thorup: Vi kommer med selvtillid

Optakt og trup til søndagens hjemmekamp mod Silkeborg IF.

Søndag tager FC Midtjylland imod lokalrivalerne fra Silkeborg. FCM fik en uheldig Alka Superliga-premiere ude mod Brøndby, da de blå-gule vandt 4-0, men efter torsdagens midtjyske 3-1-sejr over Ferencváros og avancement i Europa League-kvalifikationen er holdet i den grad tilbage på sporet.

- Dette game handler først og fremmest om selvtillid, og det fik vi tanket torsdag, fortæller Jess Thorup. - Vi fik én over snuden i Brøndby, og den var vigtig for os at få clearet af vejen hurtigst muligt. Det gjorde vi hjemme mod Ferencváros med en rigtig god, solid præstation, både offensivt og defensivt. Nu glæder vi os til også at komme på tavlen i Superligaen, og det skal gå ud over Silkeborg.

Midtjydernes cheftræner forventer dog ikke nogen let opgave mod Peter Sørensens mandskab.

- Silkeborg er et godt organiseret hold, der har nogle individualister rundt omkring på banen. Sidste år klarede de sig rigtig godt som oprykker og var lige ved at komme med i slutspillet, og det er spændende at se, hvor de kommer til at stå her i deres sæson to. Der venter os bestemt en svær modstander, understreger Jess Thorup.

Han har udtaget følgende trup til søndagens opgør:

1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
5. Marc Dal Hende
6. Markus Halsti
7. Jakob Poulsen
9. Janus Drachmann
14. Simon Kroon
15. Bozhidar Kraev
18. Kristian Riis
19. Alexander Sørloth
22. Mikkel Duelund
28. André Rømer
31. Michael Falkesgaard
33. Paul Onuachu
36. Rilwan Hassan
43. Rasmus Nissen Kristensen
70. Filip Novák
88. Gustav Wikheim