10.06.2019, 12:03 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Tim Sparv førte Finland til sejr

Awer Mabil og Mayron George var også i startopstillingen for henholdsvis Australien og Costa Rica

FC Midtjyllands Tim Sparv førte som anfører an, da Finland fik sin anden sejr i EM-kvalifikationspulje J.

Bosnien-Hercegovina blev slået med 2-0, og dermed holder Tim og holdkammeraterne fast i puljens andenplads med seks point efter suveræne Italien, som har vundet sine tre første kampe med en samlet målscore på 11-0.

Næste opgave for finnerne er en udekamp mod Liechtenstein - opgøret spilles tirsdag den 11. juni.

For Awer Mabil var der tale om en venskabskamp, da han sammen med resten af Australiens landshold stillede op mod Sydkorea. Awer var med i startopstillingen, men det rakte ikke, da Sydkorea vandt med 1-0.

Samme resultat oplevede Mayron George sammen med Costa Rica, da de som forberedelse til Gold Cup mødte Peru. Mayron var med i startopstillingen for Costa Rica, men det var ikke nok mod et stærkt Peru-mandskab.

I Gold Cup møder Mayron og holdkammeraterne Nicaragua, Haiti og Bermuda i det indledende puljespil - første kamp, som spilles i San José, er den 17. juni mod Nicaragua. 

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet