21.06.2016, 14:09 | Af: | Foto: Getty Images

Træningskamp i Skjern

Onsdag aften spiller FCM træningskamp mod Esbjerg på Skjern GF's anlæg

Sæsonen er stille og roligt ved at komme i gang. Modstanderen i den første kvalifikationsrunde til Europa League er fundet, og Superligaen begynder om små fire uger.

Den første sommerkamp er overstået mod samarbejdsklubben Sunds IF, hvor ulvene vandt 10-2. 

Nu kommer den næste testkamp, hvor FC Midtjylland skal spille mod nogle lidt mere vanlige modstandere i Esbjerg fB. 

FC Midtjylland spiller på 'hjemmebane', men det er ikke den normale hjemmebane på MCH Arena.

Kampen foregår nemlig hos samarbejdsklubbens Skjern GF. 

Der er kampstart onsdag kl. 17.30.