28.02.2018, 18:05 | Af: Karen Buhl | Foto: FC Midtjylland

Truppen mod Brøndby IF

Trænerteamet har udtaget truppen til topkampen mod Brøndby IF torsdag aften

Forårets anden hjemmekamp og 23. spillerunde i Alka Superligaen byder på et topbrag, når holdet fra Vestegnen gæster MCH Arena.

Til forskel fra den seneste spillerunde i Hobro er finske Kaan Kairinen udtaget til midtjydernes trup, mens Frank Onyeka, der blev udvist i den seneste superligaoptræden, sidder uden for med en karantæne.

Inden torsdagens aftenkamp er det blot 3 point, der skiller de to mandskaber ad i tabellen. Brøndby-mandskabet har ikke tabt en kamp siden august, mens ulvenes seneste nederlag faldt i september 2017 ude mod F.C. København. 

Trænerteamet, med Jess Thorup i spidsen, ser frem til at komme i kamp igen på hjemmebanen i Herning. 

- Vi glæder os helt vildt til at komme på et tætpakket MCH Arena igen til en ny topkamp, hvor vi skal følge op på vores fantastiske stime med syv sejre i træk på vores hjemmebane. Det bliver fedt komme derud igen med fansene i ryggen og sammen gøre det svært for Brøndby, siger Jess Thorup forud for torsdagens opgør. 

Truppen mod Brøndby IF:
1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Zsolt Korcsmár
5. Marc Dal Hende
7. Jakob Poulsen
8. Rafael van der Vaart
15. Bozhidar Kraev
16. Bill Hamid
20. Rasmus Nicolaisen
21. Kaan Kairinen
22. Mikkel Duelund
24. Mads Døhr Thychosen
25. Bubacarr Sanneh
26. Artem Dovbyk
28. Erik Sviatchenko
33. Paul Onuachu
36. Rilwan Hassan
40. Andreas Poulsen
88. Gustav Wikheim

Kampen bliver sendt på TV3+ med optakt fra klokken 19:00. Du kan følge opgøret via FC Midtjyllands app. 

 

FCM vs. HOB – 29. sep.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox