17.05.2018, 16:30 | Af: FC Midtjylland | Foto: Getty Images

Truppen mod F.C. København

FC Midtjylland er rejst mod København med samme trup, som tidligere på ugen hev tre point i land i Brøndby

FC Midtjylland-truppen har atter sat kursen mod det sjællandske, hvor endnu et vigtigt opgør venter. I ulvebussen sidder de samme 19 udvalgte, der tidligere på ugen tog en 1-0-sejr med hjem fra Brøndby.

Cheftræner Jess Thorup beretter om stor selvtillid forud for mødet med løverne samt glæde ved at skulle i kamp igen.

- Siden den fantastiske sejr i Brøndby, som har givet os et rygstød og en stor tro på tingene, har vi bare gået og glædet os til at komme i kamp igen. Der venter to spændende finaler mod henholdsvis FCK og Horsens på fire dage, og vi kan slet ikke vente til at tage hul på de sidste kampe i slutspillet. Det er altid svært at spille i Parken, og FCK har en masse at spille for, men vi har troen på, vi kan tage tre vigtige point, fastslår cheftræneren.

Der er allerede solgt over 500 billetter til udebaneafsnittet i Parken, og det vidner om, at de midtjyske fans atter vil støtte regionens hold på udebane.

- Jeg har hørt i krogene, at der kommer mange fans med over bæltet, og det er bare fantastisk, hvis vi kan samle en midtjysk delegation i Parken. Det betyder sindssygt meget, at vi er flot repræsenteret på lægterne, siger Thorup. 

KØB BILLET TIL UDEBANEAFSNITTET I TELIA PARKEN HER

Truppen mod F.C. København:
1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Zsolt Korcsmár
5. Marc Dal Hende
7. Jakob Poulsen
9. Janus Drachmann
13. Alexander Munksgaard
15. Bozhidar Kraev
16. Bill Hamid
22. Mikkel Duelund
24. Mads Døhr Thychosen
25. Bubacarr Sanneh
26. Artem Dovbyk
28. Erik Sviatchenko
33. Paul Onuachu
38. Frank Onyeka
40. Andreas Poulsen
88. Gustav Wikheim

Kampen bliver sendt på Canal 9 med optakt fra klokken 17:00. Du kan desuden følge opgøret via FC Midtjyllands app.

FCM vs. EFB – 28. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox