06.05.2018, 20:00 | Af: FC Midtjylland | Foto: Getty Images

Truppen mod FC Nordsjælland

Trænerteamet har udtaget truppen til hjemmekampen mod FC Nordsjælland mandag aften

Mandag aften klokken 19:00 fløjtes opgøret mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland op på MCH Arena, og trænerteamet har sat navne på de ulve, der er i spil til opgøret.

Paul Onuachu, Marc Dal Hende og Tim Sparv er med i truppen igen efter at have afsonet karantæne i ulvenes seneste opgør mod AaB. 

Cheftræneren glæder sig over at være kommet tilbage på sejrssporet og ser frem til at skulle i kamp igen på hjemmebanen i Herning.

- Det var dejligt at komme tilbage på sejrssporet igen med en flot præstation mod AaB såvel offensivt som defensivt. Nu venter FC Nordsjælland, som vi altid har tætte, intense, målrige opgør mod, så det bliver endnu en god test i Mesterskabsspillet. Vi glæder os til at byde nordsjællænderne velkomne på vores fantastiske stadion med vores trofaste fans, og sammen skal vi forsøge at tage tre point. Vi har fire finaler tilbage, og den første er i morgen, siger Jess Thorup. 

Der er al mulig god grund til at komme i god tid mandag. Der vil være masser af liv hele dagen, og fanzonen hos FC Midtjylland åbner klokken 17:00. Desuden har alle gratis adgang til den 10.000 m2 store fanzone foran Jyske Bank Boxen, der er opsat i forbindelse med VM i ishockey.

Der er desuden sørget for ekstra parkeringspladser, så der er plads til alle besøgende mandag. Yderligere er der arrangeret ekstra service i form af gratis shuttlebusser hele dagen fra Herning Station til MCH Arena/Jyske Bank Boxen. Både fodbold- og ishockeyfans er velkomne til at køre med busserne.

KØB BILLET TIL FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND HER 

Truppen mod FC Nordsjælland:
1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
5. Marc Dal Hende
6. Markus Halsti
7. Jakob Poulsen
9. Janus Drachmann
13. Alexander Munksgaard
15. Bozhidar Kraev
16. Bill Hamid
22. Mikkel Duelund
24. Mads Døhr Thychosen
25. Bubacarr Sanneh
26. Artem Dovbyk
28. Erik Sviatchenko
33. Paul Onuachu
38. Frank Onyeka
40. Andreas Poulsen
88. Gustav Wikheim

Opgøret vises på Canal 9 med optakt fra klokken 18:00. Kampen kan desuden følges live via FC Midtjyllands app. 

FCM vs. HOB – 29. sep.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox