13.03.2016, 09:05 | Af: | Foto: Getty Images

Truppen mod Hobro

Der er en mulig debutant med i truppen mod Hobro. Bödvar Bödvarsson er udtaget i Rømers fravær

Mandag aften tager ulvene imod Hobro på MCH Arena.

Begge hold kommer fra et nederlag i sidste runde. FC Midtjylland tabte 2-1 i Farum, mens Hobro tabte med hele 6-0 på hjemmebane mod Viborg.

- Hobro fik ikke et resultat, de ville have, lige som vi heller ikke gjorde i weekenden. Så vi vil formentlig se to hold, der vil rette op på de resultater, de har leveret. Jeg forventer en hård fight med to hold, der kæmper for at for hold på bolden, siger Jess Thorup.

Trænerteamet har udtaget en ny mand til kampen mod Hobro. Det er islandske Bödvar Bödvarsson, der er udtaget til truppen, da Andre Rømer har karantæne efter det røde kort mod FC Nordsjælland. Også Kristoffer Olsson sidder uden for med karantæne.

- Han er en ung spiller, der er kommet ind og har gået frisk til opgaven. Han har lige skullet vænne sig til nye udfordringer med en ny klub. Men han har helt sikkert nogle kvaliteter, og det har han vist. Derfor er han nu med i truppen, siger Jess Thorup om Bödvar Bödvarsson.

Der er kick-off mandag klokken 19.00, og kampen vises på TV3 Sport1.

Truppen mod Hobro
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Nikolay Bodurov
7. Jakob Poulsen
10. Martin Pusic
11. Marcos Ureña
14. Václav Kadlec
15. Bödvar Bödvarsson
22. Mikkel Duelund
25. Patryk Wolanski
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
31. Mikkel Andersen
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
36. Rilwan Hassan
43. Rasmus Nissen
70. Filip Novák
77. Daniel Royer

FCM vs. FCN – 30. mar.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox