12.07.2017, 10:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: FC Midtjylland

Truppen til første kamp mod Ferencvaros

FC Midtjylland er på vej til Ungarn, hvor første opgør i anden runde af kvalifikationen til UEFA Europa League venter torsdag aften mod Ferencvaros

FC Midtjylland kunne ikke have fået en bedre start på den europæiske sæson, end tilfældet var mod Derry City FC, der blev ekspederet ud af første runde med samlet 10-2 gennem 6-1 på hjemmebane og 4-1 i Irland.

Nu venter en væsentlig sværere modstander i ungarske Ferencvaros, som slog Estiske FK Jelgava ud med 3-0 samlet i første runde.

SE INTERVIEW MED THORUP OM KAMPENE MOD FERENCVAROS

FC Midtjylland spiller den første kamp torsdag den 13. juli klokken 21.00 i Budapest på Groupama Arena mod Ungarns største hold gennem tiderne med 29 ungarske mesterskaber.

- Det er en uheldig lodtrækning. Vi er topseedede og trækker Ferencvaros, der for bare to sæsoner siden vandt the double og har tradionen tro spillet mange europæiske kampe. Sidste år mødte vi Videoton i tredje runde, og dem bøvlede vi meget med. Videoton er lavere rangerende i mine øjne en Ferencvaros, så det vidner om, at det er en svær træner i anden runde, siger Jess Thorup om den kommende modstander.

Filip Novák er tilbage i truppen efter en skade, der har holdt ham ude i opstarten. Jonas Borring døjer med lyskenskade og er fortsat ude af truppen. Det samme er Rafael van der Vaart, der heller ikke deltog i lørdagens træningskamp mod AC Horsens på grund af en skade. 

Returkampen finder sted på MCH Arena torsdag den 20. juli klokken 19.00.

KØB BILLETTER TIL RETURKAMPEN I HERNING HER

TRUPPEN TIL UDEKAMPEN MOD FERENCVAROS:

1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Zsolt Korcsmar
5. Marc Dal Hende
7. Jakob Poulsen
9. Janus Drachmann
14. Simon Kroon
18. Kristian Riis
19. Alexander Sørloth
22. Mikkel Duelund
28. André Rømer
31. Michael Falkesgaard
33. Paul Onuachu
36. Rilwan Hassan
43. Rasmus Nissen Kristensen
70. Filip Novák
88. Gustav Wikheim

Kampen vises på Canal 6 med kick-off klokken 21.00.