Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
25.03.2016, 17:06 | Af: | Foto: Getty Images
Tre FCM-talenter var i aktion for deres respektive landhold
Der er dømt landskampspause i Alka Superligaen, og det betyder, at mange spillere i disse dage er i aktion for deres fædreland.
Daniel O'Shaugnessy fik fuld spilletid for det finske landshold, der på udebane måtte se sig besejret med 1-0 af Polen i en venskabskamp.
Der var til gengæld vigtige point på spil, da Bödvar Bödvarsson var i aktion for det islandske U21-landshold. Venstrebacken fik alle 90 minutter på banen, da islændingene spillede 0-0 på udebane mod Makedonien.
Resultatet betyder, at Island ligger på andenpladsen i EM kvalifikationsgruppe tre efter seks kampe med et point op til Frankrig.
Også FC Midtjyllands Jakup Thomsen var i action for sit fædreland. Selv om den færøske angriber kun er U19-spiller er han allerede en del af det færøske U21-landshold, og her fik han brandvarme Thomsen, der scorede hattrick mod FC Nordsjælland, hele kampen, da lilleputnationen måtte se sig besejret med 4-1 af Tyskland.
Færørene er uden sejr i kvalifikationsgruppen, men får en ny chance på tirsdag, når modstanderne er Østrig på udebane.
I aften skal Pione Sisto og Patrick Banggaard så i aktion for det danske U21-landshold, der på udebane møder Luxembourg.