01.11.2018, 21:33 | Af: Nicolai Dupont | Foto: Daniel Stentz

Ulvene sparkede FCK ud af pokalen

FC midtjylland er klar til næste runde af Sydbank Pokalen efter en 2-0 sejr over FCK.

Det var et FC Midtjyllandhold i stærkeste opstilling, der torsdag tog imod FC København i Sydbank Pokalen. 

Hjemmeholdet stillede i samme opstilling som til kampen mod Brøndby, mens gæsterne havde givet plads til et par stærke spillere fra bænken. 

Der tegnede sig hurtigt et bilede af styrkeforholdet mellem de to startopstillinger. Efter bare fire minutter sendte Jakob Poulsen nemlig et indlæg ind bagerst i feltet, hvor Erik Sviatchenko kom glidende og sendte bolden i mål.

Kampens første kvarter var en ellers jævnbyrdig affære, hvor begge mandskaber kom frem til chancer - mest via dødbolde.

Herfra begyndte Ulvene at tage over og dominere kampen. Det blev dog ikke til flere mål i første halvleg. 

Anden halvleg startede som første med chancer til begge hold. Men efter en times spil var det igen hjemmeholdet, der viste sig farligst oppe foran.

Alexander Scholz opsnappede et fladt indlæg og afleverede straks til Jakob Poulsen, der havde sneget sig ud på venstrekanten. Anføreren sendte Wikheim i dybden og nordmanden kunne alene med keeperen score sikkert til 2-0. 

Ulvene viste sig farligst, mens FCK var gæster i FCM-fletet i ny og næ. Det blev dog ikke til flere scoringer, og FC Midtjylland er dermed klar til næste runde af Sydbank Pokalen