28.09.2017, 16:00 | Af: Karen Buhl | Foto: Getty Images

Vidste du, at... FCM vs. AaB

Varm op til morgendagens superligakamp mellem FC Midtjylland og AaB med nogle skæve vinkler om opgøret

I morgen spiller ulvene hjemmekamp mod AaB på MCH Arena klokken 14.00 i Alka Superligaens 11. spillerunde.

I samarbejde med danskfodbold.com har vi været i arkiverne for at finde skæve vinkler til opgøret mod AaB.

DU KAN KØBE BILLETTER TIL KAMPEN HER

Vidste du, at...

  • Det er Superligakamp nr. 51 mellem FC Midtjylland og AaB. Statistikken siger 22 sejre til FC Midtjylland, syv uafgjorte og 21 nederlag samt en målscore på 69-65 set med FC Midtjyllands øjne.
  • FC Midtjylland er uden nederlag til AaB i de seneste syv Superligakampe, der er endt med fire sejre og tre uafgjorte. Det er allerede FC Midtjyllands længste serie af Superligakampe mod AaB uden nederlag.
  • Hvis FC Midtjylland besejrer AaB, vil det være klubbens tredje Superligakamp i træk med sejr efter sejre over Hobro IK og AGF. Det har FC Midtjylland ikke præsteret siden maj 2016, hvor det blev til sejre mod tre jyske klubber.
  • FC Midtjylland spiller sin Superligakamp nr. 575 siden debuten i juli 2000. Hvis der kommer flere end 8.737 tilskuere på MCH Arena, vil FC Midtjylland passere 4 mio. tilskuere i Superligaen svarende til knap 7.000 tilskuere pr. Superligakamp.
  • FC Midtjylland har fået point i ni ud af de 10 seneste Superligakampe på MCH Arena (8V-1U-1T), hvor det er blevet til 27 scoringer. Men det er kun lykkedes FC Midtjylland at holde nullet i én af de 10 kampe.
  • Ud af de 51 tidligere Superligakampe har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 26 tilfælde, hvilket har givet 19 sejre, tre uafgjorte og fire nederlag. Modsat har AaB scoret først i 23 tilfælde, hvilket har givet FC Midtjylland tre sejre, tre uafgjorte og 17 nederlag.
  • Jakob Poulsen har scoret i de to seneste af FC Midtjyllands Superligakampe og har tidligere scoret syv mål mod AaB i Superligaen; fordelt med to for Esbjerg fB, to for AGF og tre for FC Midtjylland. I alle seks kampe (én kamp med to scoringer) betød scoring af Jakob Poulsen point for den klub, han repræsenterede (4V-2U-0T).
  • FC Midtjylland har scoret mindst tre mål i hver af de tre seneste Superligakampe. Hvis det bliver til mindst tre scoringer mod AaB, vil det være første gang siden juni-juli 2000, at FC Midtjylland scorer mindst tre mål i fire DM-kampe i træk.
  • Kian Hansen kan spille sin officielle kamp nr. 100 for FC Midtjylland godt to år efter debuten i juli 2015. Han bliver dermed den 40. spiller til at runde denne milepæl for FC Midtjylland.
  • Rilwan Hassan kan spille sin Superligakamp nr. 200, alle for FC Midtjylland. Han bliver med spilletid mod AaB dermed den tredje spiller til at runde 200 Superligakampe for FC Midtjylland efter Frank Kristensen og Kristian Bach Bak.
  • FC Midtjylland og AaB mødtes også i Superligaen på denne dato i 2000, hvor det blev til en sejr på 2-1 til FC Midtjylland. Målene dengang blev scoret af Jens Jessen og Allan Bak Jensen med en reducering kort før tid af Søren Frederiksen.

FCM vs. ACH – 20. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox