7

Midtbanespiller

Jakob Poulsen

Jakob Poulsen
Nationalitet Danmark
Fødselsdag 07.07.1983
Højde 181cm
Følg mig

En skarp højrefod og et sjældent set overblik for spillet kendetegner FC Midtjyllands anfører.

Jakob Poulsen er fra en stærk generation i Næsbjerg-området nær Varde, hvor han i sine unge fodboldår trådte grønsvær med spillere som Anders Egholm og Nicolai Høgh. Allerede i en tidlig alder var talentet utvetydigt, og Jakob Poulsen rykkede til ungdomsrækkerne i lokale Esbjerg fB, der hev den knap 19-årige spiller op i førsteholdstruppen i sommeren 2002. Samme år kom førsteholdsdebuten i SAS Ligaen, og Jakob Poulsen fortsatte med at imponere og med at udvikle sig. I alt nåede han 107 kampe og 19 mål for esbjergenserne, før den hollandske Æresdivision kaldte.

>>> KØB VORES ANFØRERS SPILLETRØJE HER >>>

Heerenveen stod klar med en kontrakt, og Jakob Poulsen tilsluttede sig danskerkolonien, der allerede talte Hjalte Bo Nørregaard, Timmi Johansen, Ken Ilsø og Bo Storm. Efter 57 kampe fordelt over to og en halv sæson skiftede han i august 2008 imidlertid hjem til Danmark og AGF i jagten på mere fast spilletid. Aarhusianernes træner, Ove Pedersen, kendte Jakob Poulsen indgående fra deres fælles fortid som henholdsvis træner og spiller i Esbjerg, og med tillid og spilletid blev han på ny en stor ligaprofil, der sågar var selskrevet til landsholdet. I rødt og hvidt kom da også ét af karrierens allerstørste øjeblikke, da et langskudsmål af Jakob Poulsen i oktober 2009 sikrede Danmark en 1:0-sejr over Sverige, hvilket reelt betød rød-hvid deltagelse ved VM i Sydafrika i 2010.

To sæsoner nåede den nuværende ulveanfører at være i AGF, før "De Hvi'e" rykkede ud af landets bedste række. Aarhus-klubben kunne ikke længere holde på Jakob Poulsen, og i august 2010 skiftede han til FC Midtjylland, hvor præstationerne fortsat var markante - så markante endda, at storsatsende AS Monaco hentede ham i sommeren 2012. I fyrstedømmet og den franske Ligue 1 blev Jakob Poulsen dog aldrig stamspiller. Halvandet år senere vendte han tilbage til Heden, hvor han lige siden har spillet en vigtig rolle som styrmand og assist-mager fra sin position på den centrale midtbane.

Fulde navn:
Jakob Bendix Uhd Poulsen

Favoritben:
Højre

Favoritposition:
Central midtbane

Spidskompetencer:
Pasningsspil, overblik, sparketeknik, dødbolde

Klubhistorik:
Næsbjerg RUI -> Esbjerg fB -> SC Heerenveen -> AGF -> FC Midtjylland -> AS Monaco -> FC Midtjylland

Superliga 2017-2018
Kampe 16
Mål 3
Gulekort 0
Rødekort 0
I alt for FCM
Superliga kampe 175
Andre kampe (pokal + uefa) 43
Kampe total 218
Mål i alt
Pokal 2017-2018
Kampe 1
Mål 0
Kort 0 0
UEFA 2017-2018
Kampe 8
Mål 4
Kort 0 0
Jakob Poulsen
Nationalitet Danmark
Fødselsdag 07.07.1983
Højde 181cm
Følg mig