3F Superliga
mandag 1/4 kl. 16:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
Charles (67")
Cho Gue-Sung (81")
2:3
FCN FC Nordsjælland
D. Svensson (22")
O. Antman (52")
M. Ingvartsen (54")

Comebacket udeblev mod FCN

FC Midtjylland var bagud med 0-3, men var tæt på at svare tilbage med to reduceringer. Trods et tungt pres mod slut udeblev udligningen.

Mandag eftermiddag ventede den første af ti vigtige opgaver i Mesterskabsspillet, da FC Nordsjælland gæstede MCH Arena.

Dysten startede med et tungt FCM-pres, og efter 12 minutter var Ola Brynhildsen ved at trække overskrifter, da han zigzag-driblede i feltet. Rammen var sat for et drømmemål, men desværre blev afslutningen for upræcis.

Desværre blev det indledende spilovertag ikke udnyttet, og det straffede FCN efter 22 minutters spil, da et spark fra Daniel Svensson blev rettet af og gik ind bag Jonas Lössl. 0-1.

I en uskøn 1. halvleg var Armin Gigovic tæt på at udligne via et hovedstød mod det lange hjørne efter lidt over en halv times spil. Mere skete der ikke, og derfor var det tid til selvransagelse i pausen.

Gæsterne fra Farum var dog ikke kommet for at gøre det til en nem eftermiddag i midtjysk øjemed, og ti minutter inde i 2. halvleg udbyggede de til både 0-2 og 0-3 på mål af Oliver Antman og Marcus Ingvartsen.

FCM forsøgte at arbejde sig tilbage i opgøret, og med 67′ på stadionuret reducerede Charles på en returbold i det lille felt, efter Oliver Sørensen forinden havde ramt overliggeren.

15 minutter senere reducerede Thomas Thomasbergs mandskab igen, da Charles – som havde gjort god figur efter sin indskiftning – erobrede kuglen på udeholdets sidste tredjedel. Cho Gue-sung overtog, løb ned mod Andreas Hansens bur og udplacerede FCN-keeperen med en flad afslutning. 2-3 – og alt at spille for.

Det brændte på i FCN-enden mod slut. Både heroiske sidste sekunds-tacklinger og en redning på stregen blev taget i brug, og det var nok for gæsterne til at sikre alle tre point.

Nederlaget var FCM’s første på hjemmebane siden august 2023, og der er ikke lang tid til at slikke sårene. Søndag venter AGF nemlig i en ny afgørende kamp i Mesterskabsspillet.

Start XI (4-4-2): Jonas Lössl, Adam Gabriel, Ingi Ingason, Mads Bech, Paulinho, Darío Osorio, Armin Gigovic, Oliver Sørensen, Ola Brynhildsen, Franculino Djú, Cho Gue-sung.

Indskiftninger: Henrik Dalsgaard (58′), Charles (58′), André Rømer (58′), Juninho (73′), Alhaji Kamara (86′).

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:3
FC Nordsjælland FCN

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:3
FC Nordsjælland FCN

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
2:3
FC Nordsjælland FCN