FCM Klubsamarbejdet er en af grundstenene i FC Midtjylland. Siden stiftelsen af FC Midtjylland i 1998 har samarbejdet og opbakningen fra de regionale klubber været afgørende og central i opbygningen af FC Midtjylland som en magtfaktor i dansk fodbold.
Arbejdet i FCM Klubsamarbejdet handler ikke kun om talentudvikling – det handler faktisk i endnu højere grad om at styrke glæden og fællesskaberne omkring de lokale samarbejdsklubber og gøre dem til naturlige samlingssteder for sociale- og sportslige oplevelser.
Derfor favner FC Midtjyllands investering i de regionale klubber en lang række elementer som træneruddannelser, fodboldskoler, klubudflugter, sommerkampe og besøg fra Superliga-profilerne.