Events

Oplevelser udover det sædvanlige

Hos FC Midtjylland giver vi dig mulighed for at komme bag kulissen, høre alle de gode historier og få en sjov oplevelse med venner, familie eller kollegaer. Mød maskotten Lupus, kom på rundvisning på MCH Arena eller skræddersy dit helt eget arrangement.

Mulighederne er mange

Behovene hos fans, familier eller kollegaer spænder bredt, og det gør vores muligheder også. Hos FC Midtjylland gør vi os umage med at lave et event, der passer præcist til jer.

Book Danmarks sejeste maskot

Du kender ham fra MCH Arena samt fra TV-programmet Danmarks Bedste Maskot. Lupus er på MCH Arena til hver hjemmekamp. Han sætter gang i løjerne og bidrager til den gode stemning for både børn og voksne.

Lupus kan også underholde til jeres private arrangement, hvad end det er en børnefødselsdag, firmadag eller andre arrangementer, hvor det kunne være interessant at få besøg af Lupus.

Du kan følge med i, hvad Lupus render rundt og laver, ved at kigge på hans Facebook-side.

En times underholdning koster 2.000 kr. eks. moms plus kørsel (efter statens takster).

Vil du booke Lupus? Kontakt Peter Josephsen på pej@fcm.dk.

Kom med bag kulisserne

Vil du høre om dagligdagen i FC Midtjylland, alle røverhistorierne og se de afkroge af stadion, du normalt ikke ser?

Så skal du overveje at få en rundvisning og dermed et kig bag kulisserne på MCH Arena.

I udvalgte skoleferier har vi Åbent stadion-arrangementer. Følg med her på hjemmesiden og på vores sociale medier for mere info.

Det er også muligt at arrangere en privat rundvisning på MCH Arena udenfor de "åbne arrangementer" – det er ideelt for arbejdspladser, skoleklasser eller lignende.

En privat rundvisning koster 1.500 kr. og skal bookes mindst 14 dage forinden ved Peter Josephsen på pej@fcm.dk.

Book en lounge eller en skyboks

Står din virksomhed og mangler et mødelokale udenfor de vante rammer? Så har vi måske det, du søger.

Hos FC Midtjylland har vi faciliteterne til at huse mange gæster. Vi kan både tilbyde store lounges og små skybokse. Vi har nærmest alt på paletten, og vi vil gerne hjælpe dig i mål med planlægningen af dit næste arrangement ude af huset.

Vi har mulighed for at tilbyde:

  • WiFi, AV-udstyr og lyd
  • Forplejning (morgenmad, frokost og/eller aftensmad)
  • Drikkevarer (kaffe/te og sodavand/kildevand)
  • Eftermiddagskage og frisk frugt

Vi er altid klar til en uforpligtende snak, så vi kan give vores bud på, hvordan vi kan skabe en oplevelse for jer.

Vil du booke en lounge eller skyboks? Kontakt Peter Josephsen på pej@fcm.dk.

Let's do it "The FCM Way"

Lad os skræddersy et event, som skaber værdi for din virksomhed og matcher jeres behov.

Skal din virksomhed udfordres med en omgang fodboldtræning arrangeret af professionelle akademitrænere? Eller hvad med et oplæg om vinderkultur i et af vores flotte mødelokaler med en dertil hørende stadionrundvisning?

Mulighederne i en professionel fodboldklub er mange. FC Midtjylland tilbyder arrangementer, der kan ryste personalet sammen og inspirere lederteamet.

Vi har mulighed for at sammensætte et event, der passer nøjagtig til jeres behov.

Vil du høre om mulighederne? Kontakt Peter Josephsen på pej@fcm.dk.