Vejle besøger MCH Arena
Billetsalget er startet

Førsteholdet

Kristoffer Olsson – lederskab, præstationer og jagten på en mindeværdig sæson

Han har spillet 124 kampe i FC Midtjylland, 47 for det svenske landshold og vundet to nationale mesterskaber. Men sulten er fortsat stor hos Kristoffer Olsson, der med alderen har lært at tage større lederskab.

07/02/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

En status som en af de ledende skikkelser på holdet. Vi kan ikke komme udenom, at Kristoffer Olsson er pålagt et stort ansvar på den centrale midtbane i FCM, men hvad tænker den svenske landsholdsspiller selv om sin rolle?

– Jeg tager et større ansvar, end jeg har gjort tidligere i karrieren. Selvfølgelig har jeg altid spillet for holdet, men det er endnu vigtigere, når man bliver ældre, fordi jeg er mere moden, end dem der måske spiller ved siden af eller foran en.

– Tidligere handlede det meget om min egen præstation, men det er blevet en stor del af mig at give ud til dem, der er yngre eller ikke har den samme erfaring. Jeg har en følelse af, at jeg er i stand til at give mere af mig selv i alting.

– Jeg er ikke typen, der skriger eller råber mest. Jeg forsøger at lede via mit spil; at vise jeg vil have bolden, udvise mod, tage en tackling og være klar over, hvor grænsen går. Selvfølgelig kommer jeg med små greb på træningsbanen og i omklædningsrummet, når jeg snakker med de andre, men jeg forsøger først og fremmest at være et godt eksempel med mit spil.

– Det er noget, jeg har lært af mange af de ældre spillere, jeg har haft med at gøre i løbet af min karriere. Men det handler om at være sig selv, jeg skal heller ikke blive noget andet.

20 kampe, 5 assists og flere vigtige præstationer. Men ikke desto mindre mere at gå på med udsigten til et spændende forår.

– Jeg synes, jeg startede godt i perioden, hvor Superligaen og de europæiske kampe gik i gang. Fysisk og mentalt havde jeg det super. Så fik jeg en skade i Warszawa, og derefter var jeg ude i et stykke tid. Man tror, at man kommer tilbage i samme form, men det tager lidt tid.

– Men siden, jeg kom tilbage, har vi vundet en masse kampe. Selvfølgelig vil jeg gerne påvirke spillet endnu mere, men jeg synes, jeg har leveret et stabilt niveau. Samtidig er jeg klar over, at der er meget mere at gå på. Det er en stor del af mig – jeg er ikke tilfreds, selvom vi ligger nr. 1 og har gjort det godt. Det gælder både individuelt og som hold.

Efteråret bød på flere vigtige sejre, men hvilke skiller sig ud? Efter lidt betænkningstid peger Kristoffer Olsson på 2-0-udesejren i Parken og 5-1-triumfen mod Viborg i årets sidste dyst.

– Fodbold er følelser og en vibe, så det er meget forskelligt, hvad man tænker om kampene.

– Sejren i Parken kom efter en periode, hvor vi havde kæmpet med resultaterne, og jeg havde været ude med skade. Havde vi tabt, ville vi være langt efter. Vandt vi, kunne vi skabe momentum. Men vores fokus var på præstationen. Vi vidste, at hvis præstationen var god nok, kunne vi få et resultat. Det blev en kamp, der gav os en tro på tingene og bragte os ind i et flow.

– Vi spillede derby i sidste kamp og vandt 5-1. Vi kom egentlig ikke op på vores højeste niveau, men vandt stort og ligger nr. 1. Det viser, vi er gode, og det var vigtigt, at vi ikke gik på ferie med et dårligt resultat.

– Men vi håber og tror på, at de bedste kampe fortsat er i vente.

Flueben ud for første halvdel af sæsonen. Men hvad skal der til, for at 2023/24 bliver noget, Kristoffer Olsson vil huske tilbage på om nogle år?

– De sæsoner, man husker bedst, er der, hvor man har vundet nogle ting. Hvis vi kan ligge nr. 1 efter 17 kampe, kan vi også gøre det efter 32. Vi tager en kamp ad gangen, men vores mål er at vinde. Det var det inden sæsonen, og sådan skal det være hvert år i FC Midtjylland.

– Det handler fremfor alt om, at vi gør vores ypperste – som spillere, hold, staben omkring og fansene. Vi skal gøre alt for at tage tre point hver gang. Vi må ikke ikke se tilbage og tænke, at vi tog for let på det, fordi så kommer vi ikke frem til noget.

– Men man er tilfreds, når man vinder, lyder det afsluttende fra Kristoffer Olsson.