25.10.2013, 12:00 | Af: Administrator

Truppen mod FC Nordsjælland

Der venter to kampe i streg mod de danske vicemestre fra FC Nordsjælland. Lørdag gælder det Superligaen, mens holdene onsdag står over for hinanden i DBU Pokalen.

Farum Park er kamppladsen, når FC Nordsjælland og FC Midtjylland lørdag eftermiddag kæmper om tre point i Superligaen. Det har de to duellanter allerede gjort en gang tidligere i sæsonen, og dengang vandt ulvene hjemme på Heden med 2-1 over de danske vicemestre.

- Vi har mødt FC Nordsjælland for kort tid siden, hvor vi vandt i en tæt kamp. Siden dengang har Nordsjælland vist stigende formkurve. De er på et andet sportsligt level, end de var, da vi mødte dem sidst. Vi har forberedt os grundigt og har dyb respekt for den spillestil, FC Nordsjælland praktiserer, siger cheftræner Glen Riddersholm.

LÆS OGSÅ: Ta' med til Nordsjælland

- Vi kan kigge tilbage på en træningsuge, som har været præget af en utrolig nerve og intensitet, og det er tydeligt at mærke, at spillertruppen virkelig ønsker at komme tilbage på sejrssporet. Vi har snakket godt ud om tingene og set hinanden i øjnene og er enige om, at nu skal det være. Vi er klar og tager til Nordsjælland med et mål for øjet, og det er at hive en sejr med hjem til det midtjyske.

- Det skal vi gøre ved at være dygtige taktisk og fornemme de forskellige faser af kampen. Vi skal forsøge at lægge tryk på Nordsjællands opbygningsspil. De vil gerne styre og dominere kampene med bolden for på den måde at få tryghed i deres spil. Det skal vi forsøge at nedbryde. Samtidig ved vi, at der åbner sig nogle muligheder i FC Nordsjællands defensiv, når de mister bolden, og dem skal vi forsøge at udnytte via masser af løb og bevægelighed og en direkte form for fodbold, som vi har haft succes med at praktisere tidligere i sæsonen, siger Glen Riddersholm.

Trænerteamet må se bort fra Eyjolfur Hedinsson, der ikke er blevet klar til opgøret. Til gengæld kan de glæde sig over, at Izunna Uzochukwu er tilbage i truppen efter endt karantæne. Det betyder, at Paul Onuachu glider ud af truppen til lørdagens kamp på Farum Park, som har kick-off klokken 17.00.

Truppen mod FC Nordsjælland
1. Jonas Lössl
3. Kolja Afriyie
6. Jesper Lindorff Juelsgård
7. Jeppe Curth
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
11. Danny Olsen
14. Jakob Haugaard
18. Erik Sviatchenko
19. Marco Larsen
23. Frank Kristensen
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
32. Kristian Bak Nielsen
36. Rilwan Hassan
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox