19.05.2013, 16:23 | Af: Administrator

Truppen mod AGF

Cheftræner Glen Riddersholm har udtaget truppen til sæsonens sidste kamp mod AGF mandag klokken 17.00.

Ulvene løber for sidste gang i sæsonen på banen, når holdet i morgen tager imod AGF hjemme på MCH Arena, som netop er blevet kåret til Danmarks bedste bane af Spillerforeningen.

Med 22 point i foråret ligger FC Midtjylland nummer to på formbarometret, og i morgen skal der sættes punktum for et flot forår, hvor ulvene har kæmpet sig op på en sjetteplads.

- Vi skal tage godt afsked med et sportsligt meget tilfredsstillende forår. Vi har vinteren igennem arbejdet med vores spil og strukturen i holdet, og vi kan se tilbage på et forår, hvor vi er lykkes med mange ting, og det skal spillerne have ros for, siger cheftræner Glen Riddersholm.

Vinderen af morgendagens kamp sikrer sig foruden tre point også en ekstra hjemmebanekamp i næste sæson. Derudover har ulvene også mulighed for at sikre sig en europæisk plads efter sommerferien. Det kræver en midtjysk sejr, mens AaB ikke må vinde over Randers FC, mens det bliver målscoreren, der bliver afgørende, hvis AaB og Randers spiller uafgjort.

- Inden foråret var vi otte point efter AGF, og det er et udtryk for det flotte forår, vi har haft. Vi ved godt, vi ikke får noget foræret, og jeg forventer et dygtigt AGF-hold, som for nyligt fik tanket selvtillid. For os er det tre point, der tæller. Vi ved, vi har en europæisk plads at spille for, men vi er ikke herrer over, hvad der sker i Aalborg. Vi skal holde fuld fokus på vores kamp, og det, vi kan gøre, er at besejre AGF, og det føler jeg, vi har gode muligheder for, siger Riddersholm.

I forhold til torsdagens kamp mod Silkeborg er der sket en enkelt ændring i truppen, hvor Frederik Møller erstatter en skadet Marco Larsen. Man må fortsat se bort fra Santiago Villafane, Kolja Afriyie, Morten Koch Nielsen, André RømerJohannes Madsen, Isaac Oliseh og Izunna Uzochukwu.

Der er kampstart mandag klokken 17.00, og efter kampen er der mulighed for at komme på banen og få autografer af spillerne.

Truppen mod Silkeborg IF
1. Jonas Lössl
6. Jesper Lindorff Juelsgård
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Tim Janssen
11. Danny Olsen
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
17. Mads Albæk
18. Erik Sviatchenko
20. Kristian Ipsa
23. Frank Kristensen
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
32. Kristian Bak Nielsen
35. Frederik Møller
36. Rilwan Hassan
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox