Klubben

– Jeg har nok altid været den lidt forsigtige type uden de spidse albuer

Den tidligere Superliga-bomber, Frank Kristensen fra Agger i Thy, spillede 330 kampe og scorede 136 mål for FC Midtjylland. I dette portræt fortæller han om karrierens op- og nedture, hvilken betydning klubben havde, hvad han foretager sig i dag, og hvilke tanker han gør sig om fremtiden.

08/09/21
Alexander Walther Petersen
Foto: Getty Images

44-årige Frank Rosendahl Kristensen Michalski – bedre kendt som ‘Farlige Frank’ – bor i dag med sin familie i det sydlige Ikast. Det har han gjort, siden de byggede huset tilbage i 2009. Fodbolden fylder fortsat en stor del af hverdagen, hvor det er blevet til en del Old Boys-kampe for Ikast KFUM, indtil corona-pandemien lukkede foretagendet ned i 2019. Til gengæld er det med at se fodboldkampe live på stadion ikke noget, han frekventerer så ofte igen:

– Det er faktisk relativt få fodboldkampe, jeg ser, selvom jeg følger med i FC Midtjyllands kampe i ny og næ. Jeg synes egentlig ikke, jeg savner at se bold på stadion. Det kan bunde i, at jeg har en hang til at overanalysere især på angriberens løbemønster og adfærd. Jeg kan simpelthen ikke lade være, fortæller han grinende.

Selvom den tidligere Midtjylland-profil bruger mange timer om ugen på fodboldtræning af unge piger og drenge på Hestlund Efterskole og på Sports Star College i Ikast, så er det ikke noget, han har taget med hjem på egen matrikel, hvor hans to drenge har lidt andre interesser end farmand:

– Mine børn har heller ikke været vildt fodboldentusiastiske, så det kan godt hænge sammen med det i forhold til de få kampe, vi ser på stadion. Den ældste knægt går mere op i atletik, som han har drevet på et relativt højt plan på Vejle Idrætsefterskole, mens den yngste er lidt en computernørd. Men det er jo den nye virkelighed, siger han med glæde i stemmen.

På jobsiden har han været vidt omkring siden karrierestoppet med stillinger som massør og angrebstræner, træner og assistenttræner i både kvinde- og herrefodbold, mens han i dag underviser i fodbold, matematik og dannelsesfag på Hestlund Efterskole og har fodboldmorgentræning på Sports Star College i Ikast.

‘Farlige Frank’ Kristensen fra Agger i Thy slog sine ungdomsfolder på det lokale fodboldhold Vestervig/Agger IF, inden han senere kom til Ikast FS fra 1997-1999. Resten er mere eller mindre historie.

I dette portræt kommer vi lidt mere ind under huden på den garvede angriber med det gudsbenådede venstreben, der blandt andet var med til at sparke ham i DBU’s Club 100 gennem karrieren, FCM til flere sølv- og bronzemedaljer samt flere uforløste pokalfinaler.

Livet efter fodboldkarrieren

Frank Kristensen har med job som underviser og fodboldtræner på Hestlund Efterskole og en stilling på Sports Star College i Ikast fundet sin karrieremæssige rette hylde. På Hestlund Efterskole har han fodboldlinjens eftermiddagstræning for både piger og drenge, et dannelsesfag kaldet ‘Challenge’, og så har han netop fået sit første hold til matematik. Særligt faget ‘Challenge’, der handler om at udfordre eleverne med samarbejdsøvelser og så basale ting som at holde øjenkontakt, sidde stille og arbejde koncentreret, er et fag, der giver mening ifølge den tidligere Superliga-nøglespiller:

– Jeg blev fanget af at arbejde med de unge, som havde vanskeligheder ved at tro på sig selv og var lidt introverte. Det gav mig meget at kunne hjælpe de unge på vej med mere end bare fodbolden, som jo sådan set har fyldt hele mit liv, siger han og udfolder:

– Jeg føler, at de unge virkelig lytter til mine råd. Det er jo egentlig en rar følelse. Igennem min aktive fodboldkarriere var jeg nok havnet i en kasse som ham den lidt generte og forsigtige type uden de spidse albuer. Men det er som om, at jeg med årene har kunne kompensere for den forsigtighed gennem min undervisning til eleverne. At jeg kan lære fra mig med min viden om andet end bare fodbold, er jeg enormt glad for.

På Sports Start College – få stenkast fra hans hjemmeadresse i Ikast – er det gymnasieelever med et vist fodboldpotentiale, der har fornøjelsen af Frank som træner til morgentræning. Det er faktisk noget, som den tidligere spidsangriber har bedrevet i mange år med stor glæde:

– Kort efter jeg stoppede hos FCM, blev jeg kontaktet af gymnasiet i Ikast-Brande, hvor jeg blev spurgt, om jeg vil tage noget morgentræning for deres elever, og det har jeg gjort tre morgener i ugen lige siden, forklarer han.

Ved siden af de ovennævnte jobs har ‘Farlige Frank’ prøvet kræfter som assistenttræner for Vendsyssel FF under ledelse af hans tidligere træner, FCM-koryfæet Erik Rasmussen, mens han ligeledes har været tilknyttet Kjellerup IF i en rolle som assisterende træner. Derudover har han været træner for Vildbjergs kvinder, hvor det i én af sæsonerne var tæt på at kulminere med en oprykning til den bedste kvindelige række, mens han endvidere har stiftet bekendtskab med den vestjyske klub Spjald IF som førsteholdstræner.

De mange års erfaringer med både ungdoms- og seniorspillere af både hun- og hankøn har givet den karismatiske thybo en stor indsigt i fodboldverdenens væsen:

– Det er lidt en uskik, at pigerne taler sig 10 procent ned, mens drengene er gode til at snakke hinanden 10 procent op. Det er nok den væsentligste forskel på de to verdener, som jeg ser det, nuancerer han.

Historien om det legendariske øgenavn

Frank Kristensen er tidligere i karrieren blevet refereret til i en overskrift som ‘Kanon Kristensen’. Men det var først, da et midtjysk medie i tidernes morgen døbte Frank Kristensen for ‘Farlige Frank’ i lokalsprøjten, da han spillede i Ikast, at det for alvor hængte ved:

– Øgenavnet hænger sammen med, at jeg jo scorede en masse mål. Folk kalder mig stadigvæk for ‘Farlige Frank’ den dag i dag, når jeg støder ind i en gammel holdkammerat, konstaterer han positivt.

Det blev så populær en vending, at du i en længere periode kunne nyde en ‘Farlig Frankfurter’ ude i grillteltet før hver hjemmebanekamp i Herning. En sjov og succesrig gimmick, som AaB senere kopierede i Rasmus Würtz-dagene, hvor Aalborg-drengen endte med at få sin helt egen Rasmus Wurst-pølse med bacon i grillboden.

Målnæsen var ikke til at tage fejl af

‘Farlige Frank’ er imponerende nok fortsat den sjette mest scorende Superliga-spiller gennem årene, når vi kigger i målscoringsarkivet. En af de få, der har tangeret rekorden, er den nuværende midtjyske U19-assistenttræner Morten ‘Duncan’ Rasmussen. Ikke desto mindre nåede angriber-esset at få over 350 kampe på CV’et og runde 136 målscoringer i sin 17 år lange aktive karriere, hvoraf 108 af målene faldt i den bedste danske række. Det bragte ham ind i den sagnomspundne Club 100, da han i foråret 2010 opnåede milepælen. Det er derfor noget af en rejse, den jyske messias har været på, når man ser tilbage på hans start i Ikast FS-dagene, hvor han reelt set kun var deltidsprofessionel fodboldspiller med bijob på Johnny Runes (bestyrelsesformand, red.) smedeværksted:

– Det var en tid, hvor jeg ikke var udset til at blive den helt store spiller med det samme ifølge Jens Ørgaard (daværende sportsdirektør, red.), der udstyrede mig med en halvringe kontrakt. Men da Ørgaard havde hørt en fugl synge om, at jeg var på vippen til en udtagelse på U21-landsholdet, så fik det andre boller på suppen kontraktmæssigt.

Den 186 cm høje angriber med den store springkræft nåede dog kun tre optrædener i rødt og hvidt, men det var nok til at få den ellers snu Jens Ørgaard til at få kontrakten revitaliseret.

Det glippede udlandseventyr og mesterskabsdrømmene

‘Farlige Frank’ havde med årene fået etableret sig som en habil målscorer, og nu begyndte udlandet så småt at henvende sig. Den italienske klub Reggina var i 2007 interesseret i FCM’s spidsangriber, og de fik hurtigt udløst frikøbsklausulen, der betød, at han nu kun var centimeter fra at komme til udlandet:

– Som jeg husker det, var kontrakten på plads, flybilletterne bestilt og frikøbsklausulen udløst. Så jeg manglede reelt set kun lægetjekket, husker han og uddyber:

– Jens Ørgaard var i mellemtiden blevet kaldt hjem fra ferie, fordi bestyrelsen synes, transferen var en dårlig idé, og derfor endte det med, at jeg blev i FC Midtjylland. Jeg tog det med oprejst pande, da ambitionerne var at vinde det danske mesterskab for første gang, så planen var jo faktisk lagt. Men det er da klart, når jeg ser tilbage i dag, så var det måske en lidt tøset beslutning, at jeg ikke tog på udlandsophold til de italienske himmelstrøg, fortæller han muntert.

Frank Kristensen havde det derfor fint med at blive i det midtjyske, hvilket kom til udtryk i de to efterfølgende kampe, hvor han endte som matchvinder. Det havde derfor givet ham ny energi og tro på tingene på heden:

– Nu skulle jeg eddermame bare vise dem, hvad jeg var gjort af, tænkte jeg. Desværre endte vi ikke med at vinde mesterskabet i min tid i klubben. Men på den anden side var de tre sølvmedaljer, som vi hev hjem, en kæmpe stor præstation, så kæmpe cadeau til hele holdet, erindrer han.

FC Midtjylland som udviklingsklub

Frank husker tilbage på mange af sæsonerne, hvor der ved hvert transfervindue – både i sommer- og januarvinduet – blev solgt nøglespillere til udlandet. Det har været en klar strategi for klubben lige siden, men det er med en vis ærgrelse, at den tidligere Superliga-bomber husker tilbage:

– Jeg blev lidt træt af, at når vi endelig havde lidt muskler at spille med, så solgte vi ud. Særligt midt i en sæson, hvor både Femi (Oluwafemi Ajilore, red.) og Dennis Sørensen blev skippet afsted. Der var jeg ærgerlig, fordi jeg følte, vi lå godt til i ligaen på det tidspunkt. Og der fik jeg vist også formidlet videre til Jens Ørgaard, at jeg ikke var helt tilfreds, husker han tilbage med et glimt i øjet.

Men det handlede ligeledes om velviljen hos de FCM-spillere, der stod på rampen til udlandet:

– Jeg tænkte lidt for mig selv, at hvorfor skulle alle mine gode holdkammerater sige ja til at komme videre. Hvorfor havde de ikke lyst til at blive en halv sæson mere, så vores chancer for at vinde mesterskabet forblev gunstige. Det er ikke kun klubbens skyld, spillerne bliver solgt, det er jo selvfølgelig fordi, de gjorde det godt.

Mange store profiler forlod FCM i den tid, hvor han var i truppen. Store navne som Winston Reid, Simon Kjær og Simon Poulsen forlod fusionsklubben. Men når uldjyden skal ræsonnere over handlerne gennem tiderne, må han alligevel kippe på hatten for Ørgaards dygtige købmandsskab:

– Konceptet var køb billigt og sælg dyrt, hvad enten det var udenlandske spillere eller spillere fra egen avl. Det var Ørgaard super god til langt hen ad vejen – uden tvivl, fortæller han og nuancerer:

– Det er klart, at det ser helt anderledes ud i dag. Der er nogle helt andre økonomiske muskler i spil, der gør, at man kan hente spillere fra markant højere hylde. Spillerne kan gå direkte ind i en startopstilling, anerkender han.

I forrige sæson så vi blandt andre profiler som Alexander Scholz og Frank Onyeka blive i FCM for at være med til at sikre europæisk succes, inden de blev solgt til henholdsvis japansk og engelsk fodbold. Det endte med et Champions League-eventyr, hvorfor den ekstra periode i klubben virkelig har haft væsentlig betydning for klubbens succes. Derfor har ‘Farlige Frank’ om muligt haft en pointe, når han på en varm sommerdag i august 2021 husker tilbage på de mange sæsoner i Midtjylland.

Hvorom alting er, ser angriberveteranen fortsat Danmark som et udviklingsland for spillerne, hvor de rigtig gode ikke er i den danske andedam ret længe. Det har vi eksempelvis set med spilleren Rasmus Nissen Kristensen – branditten, der indtog den danske liga med storm tilbage i 2017/2018-sæsonen og kort efter blev solgt til hollandske Ajax:

– Er man god, så spiller man ikke Superliga i ret lang tid. Derfor har jeg altid sagt, at jeg kun har været halvgod, fortæller han med latter i stemmen.

Det kronjyske sidespring

I 2011 skrev Frank Kristensen under på en 2,5 år lang kontrakt med Randers FC. Det kom som et chok for flere medier og i særdeleshed mange midtjyder, der ikke havde set skiftet komme. Transferen kom på tale, fordi Randers FC manglede en angriber efter salget af deres stjerne Yura Movsisyan, der røg til russisk fodbold.

Det endte dog også med en gensidig ophævelse af kontrakten allerede året efter i november 2012, således at Frank Kristensen kun nåede at optræde 39 gange og score 11 mål for de lyseblå. Hele Randers FC-opholdet, som i manges øjne var en fadæse for det ellers respekterede klubikon, har ifølge hovedpersonen selv mange skjulte nuancer og forklaringer:

– Først og fremmest var jeg i dyb tvivl om, hvorvidt jeg skulle foretage skiftet til Randers. Dagen, hvor jeg skulle op og skrive under, kunne jeg mærke, at jeg havde en helt forkert følelse i kroppen. Men efter nogle uger med tid til at falde på plads ender jeg med at have en rigtig god tid i det østjyske, selvom det sportslige var lidt op og ned. Tonen i omklædningsrummet var god, og jeg kunne mærke, at jeg fik åbnet mig lidt mere op og kom ret meget til orde. Det betød meget for mig særligt at have Ove Christensen som træner, husker han tilbage.

Desværre blev det en uheldig start for ham, da han allerede i kamp nummer to løb ind i en længerevarende skade. Oven i det befandt Randers sig i en sportslig krise, der gav anledning til en trænerrokade. Selvom organisationen sejlede efter nedrykningen, endte klubben med at rykke op igen allerede året efter, men det fik stadigvæk konsekvenser for den daværende træner Michael Hemmingsen, som blev fyret ugen efter, at Randers FC igen var at finde i den bedste danske række. Herefter ansatte man en gammel kending – nemlig Colin Todd, der atter var at finde som træner for de lyseblå. Men den engelske manager så ikke lyset i den rutinerede angriber, da han satsede på andre kræfter, og derfor endte opholdet i Randers FC som bekendt relativt brat:

– Angriberen Ronnie Schwartz scorede et hav af mål i den periode, så jeg blev prøvet af som stopper, da vi var rimeligt udfordrede på den forsvarsposition. Men selvom det gik godt i reserveholdskampene, så fik jeg aldrig muligheden, når det virkelig gjaldt i ligaen. Det skuffede mig gevaldigt. Så jeg tog ind på hans kontor dagen efter og fortalte ham, at jeg var utilfreds med den manglende spilletid. Det kunne han sagtens se, så Colin Todd fortalte mig, at jeg kunne få ophævet min kontrakt per dags dato, siger han.

Hjemkomsten med blandede følelser

Da goalgetteren fra Agger i Thy omsider havde brudt med de lyseblå heste, vendte han tilbage til FC Midtjylland, hvor han trænede med hele vinteren for at holde formen ved lige. På dette tidspunkt var Glen Riddersholm træner for ulvene. Det hele endte med at blive et glædeligt gensyn efter nogle gode træninger, hvorfor ‘Farlige Frank’ igen kunne kalde sig FCM-spiller, da han havde snakket med ledelsen om en ny kontrakt:

– Jeg fik en kort kontrakt, som jeg blev glad for. Jeg havde faktisk spillet gratis, hvis det skulle være. Til gengæld fik jeg en massøruddannelse med i puljen, som jeg er rigtig glad for i dag, fortæller han og supplerer:

– Det endte med, at jeg fik spillet små 17 kampe, og så blev jeg ellers ansat som angrebstræner og massør for førsteholdet. Jeg elskede at være angrebstræner, men koblingen med at være massør ved siden af blev hurtigt for meget. Det var et job fra morgen til aften næsten hver dag, så det varede ikke længe, før jeg kørte lidt død i det – desværre, husker han tilbage.

Returen til FCM var derfor mere eller mindre smertefri – lige bortset fra en specifik hændelse:

– Vi er inde og træne på stadion, hvor jeg bliver kaldt ned til en Fenerbahce-hilsen ved FCM Ultras, der desværre gik galt. De vendte ryggen til mig, da jeg skulle til at afslutte hilsenen. Den gjorde lidt ondt, indrømmer klublegenden.

Men da fansene og talspersonen får historien om skiftet og forklaret hændelserne fra hestens egen mund – så at sige – endte det hele godt alligevel.

Tre skarpe spørgsmål om årene i FCM

Er der særlige kampe, episoder eller trænere fra din tid som aktiv for midtjyderne, som du vil fremhæve?

– Det må klart være de fire mål i samme kamp, som jeg scorer i Farum mod FC Nordsjælland. Faktisk skulle jeg slet ikke have spillet den kamp grundet nogle lyskeproblemer, så det er ret vildt at tænke tilbage på. Noget helt andet var, at jeg egentlig skulle have scoret fem basser, men jeg vælger i øjeblikket at spille Thomas Rathe, selvom jeg er helt fri til skud selv. Han kanonerer den så ved siden af mål. Så der røg chancen for at komme i endnu en eksklusiv klub, fortæller han grinende.

– På trænersiden har jeg virkelig været beriget med mange dygtige af slagsen. Men skal jeg fremhæve et team, må det blive det med Erik Rasmussen og Thomas Thomasberg. Erik kunne få alle i truppen – uanset hierarki – til at føle sig som en integreret del af truppen. Og Thomas var bare en hamrende dygtig assistent, der komplementerede Eriks lederstil rigtig godt.

Hvis du skal nævne fire egenskaber ved FCM som klub, hvad falder dig så ind?

– Man kommer ikke uden om det gode købmandsskab igennem flere årtier. Dertil er der blevet gjort mange ting for at styrke og dyrke familielivet omkring klubben, som jeg blandt andet selv oplevede. I selve truppen har man altid formået at finde en god balancegang mellem de rutinerede spillere og de unge. Og slutteligt er og bliver akademiet en revolutionerende faktor, der virkelig blåstempler talentudviklingens kvalitet i dansk fodbold.

Kunne du forestille dig at få en rolle i klubben engang i fremtiden?

– Jeg har virkelig svært ved at sige nej til spændende tilbud, så hvis de (FC Midtjylland, red.) skulle komme i morgen og tilbyde mig en stilling, vil jeg da høre nærmere. Men på den anden side har jeg også svært ved at slippe ting, jeg er glad ved. Derfor er jeg fortsat på Sports Star College i Ikast, som er blevet muligt, fordi mine timer på Hestlund Efterskole er indrettet efter de morgentræninger, jeg har der, forklarer han.

– På et tidspunkt var jeg faktisk ansat som træner fire steder på samme tid – det var måske lige til den gode side. Og når jeg ser tilbage, så er jeg faktisk ret glad for endelig at have rigtige friweekender efter mange år, hvor der sjældent blev tid til det, afslutter den nu både rationelle, livsfunderende og for altid farlige Frank interviewet.

Europa League
torsdag 21/10 kl. 18:45
FC Midtjylland FCM
FK Crvena Zvezda CZV
MCH Arena
Se kampinfo