3F Superliga
søndag 5/5 kl. 18:00
FCM FC Midtjylland
BIF Brøndby IF
MCH Arena
|
TV3+
Køb billet

Brøndby IF venter i vigtig topkamp på MCH Arena

Næste kamp på MCH Arena er mod Brøndby IF søndag den 5. maj. Kampen om guldet er tæt, og alle kampe er ekstremt vigtige. Som altid er fanzonen åben to timer før kampstart.

Fanzonen er åben

Fanzonen foran MCH Arena åbner kl. 16.00. Alle er velkommen.

Mad og drikke i boderne

Køb mad og drikke i boderne på C.C. Contractor-tribunen fra kl. 16.00.

Foodtruck på stadion

KøkkenPiraterne stiller med en foodtruck på C.C. Contractor-tribunen.

Kig forbi Ulveshoppen

Ulveshoppen åbner kl. 16.00 og byder på et stort udvalg af FCM-merchandise.

Vigtig parkeringsinfo

Parkeringspladsen P5 bag Faxe Kondi-tribunen er lukket til kampen.

Se P-info

Aktiviteter for børn

I fanzonen kan ungerne prøve kræfter med vores oppustelige fodboldbane.

Kickoff på MCH Arena

Der er kampstart mellem FC Midtjylland og Brøndby IF kl. 18.00.

De to vigtigste ting at vide

Der sker mange ting på en kampdag på MCH Arena. Nedenfor kan du se, hvad der især er værd at bemærke til netop denne kampe.

Spar penge på øl og frankfurtere

Søndag, fodbold og 3F Superliga. Kan man slutte ugen bedre?

I vores boder og griller på MCH Arena kan du købe menuer og spare penge – bl.a. en FCM-menu til 90 kr. og en Øl-kuffert til 250 kr.

Du kan derfor roligt snuppe maden på MCH Arena inden kampen.

Se vores trøjer i Ulveshoppen

Ulveshoppen på MCH Arena er under ombygning, og den er derfor lukket til kampen. I stedet har vi lavet en popup-shop, så du har altså stadig mulighed for at kigge forbi.

Du kan bl.a. købe vores hjemme- og udebanetrøjer. Trøjerne koster 699,- for voksenstørrelser og 599,- for børnestørrelser, og du kan naturligvis også få tryk med din favoritspiller på trøjerne med det samme.

Vi åbner kl. 16.00 på kampdagen, og ellers kan du også købe trøjerne online på Ulveshoppen.dk.

Køb trøjerne på Ulveshoppen.dk

Parkering ved MCH Arena

Der er gode parkeringsfaciliteter omkring MCH Arena. Nedenfor kan du se gåafstanden til stadion fra de forskellige parkeringspladser.

Hvor kan jeg parkere?

Vær opmærksom på, at P5 (grøn) er lukket grundet udvidelse af Faxe Kondi-tribunen og etablering af ny parkeringsplads. Det er heller ikke muligt at parkere på P4 (rød) eller P6 (lilla).

Kommer du fra Herning City, anbefaler vi at parkere på P3 (blå). Kommer du fra motorvejen, anbefaler vi at tage afkørsel 42 og derefter parkere på P2 (orange).

Udebanefans henvises til at parkere i området bag Jyske Bank Boxen via indkørsel ved Port 20 eller Port 21.

Se kort i fuld størrelse

Værd at vide på kampdagen

Vi ønsker at give dig den bedste oplevelse, når du besøger MCH Arena, og der er flere ting, der er værd at vide, når du skal på stadion.

Besøg Heineken Sportsbar

I samarbejde med Heineken og Royal Unibrew byder vi velkommen i vores Heineken Sportsbar.

Her kan du før, under og efter kampene nyde forskellige øl som f.eks. Heineken Extra Cold, Blå Thor og Royal Classic.

Heineken Sportsbar ligger under C.C. Contractor-tribunen.

Hjælp os med at fylde stadion

Hvis du som sæsonkortholder ikke kan komme, opfordrer vi dig til at frigive din plads, så en anden kan få glæde af den.

På den måde kan du stadig få registreret et fremmøde, selvom du ikke kan komme. Det kræver blot, at du frigiver din plads senest 48 timer før kampstart.

Vi ønsker et fyldt MCH Arena, og det kan kun lykkes med hjælp fra sæsonkortholderne – vi håber derfor, at I er klar til at hjælpe, så vi undgår tomme sæder.

Sådan frigiver du din plads

Få hjælp til billetter i Infohuset

Skal du købe billetter på stadion, kan du gøre det i Infohuset foran MCH Arena, som åbner kl. 16.00.

Her kan du også få hjælp, hvis din billet eller dit sæsonkort ikke kan scannes, eller hvis du har andre spørgsmål.

Optakt

Se begge holds aktuelle form op til kampen

Sammenligning

Se og sammenlign sæsonstatistik for alle spillere