Europa League
torsdag 14/8 kl. 18:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
M. Bech (9")
Paulinho (17")
2:0
FFK Fredrikstad FK

Videre til Europa League-playoff med en 2-0-sejr

Det var en god aften på MCH Arena, da FC Midtjylland sikrede sig en sejr mod norske Fredrikstad og dermed kan se frem til at møde finske KuPS i Europa League-playoff.

Torsdag aften var det blevet FC Midtjyllands tur til at byde gæsterne fra Fredrikstad velkommen på MCH Arena i returopgøret i Europa League-kvalifikationen.

I sidste uge var midtjyderne draget til Fredrikstad og kunne tage hjem med en 3-1-sejr.

Hjemmeholdet kom godt fra start, og der skulle kun otte minutter til, før Mads Bech fik netmaskerne i Fredrikstads mål til at blafre efter et hjørnespark fra Mikel Gogorza.

En stærk start af midtjyderne, som allerede kunne øge føringen til 2-0 efter kun otte yderligere minutter. Paulinho fik bolden rettet af og sendt direkte i mål – igen efter en god bold fra Mikel Gogorza.

Brasilianerens mål nummer syv i FCM siden skiftet til dansk fodbold tilbage i 2019.

Gæsterne fra Fredrikstad prøvede ihærdigt at spille sig gennem midtjydernes forsvar, men det var ikke en let opgave. FC Midtjylland stod stærkt defensivt, og kunne gå til pause med en 2-0-føring.

Det var et mere aggressivt Fredrikstad, som gik på banen til 2. halvleg. Efter 65 minutter fandt Emil Holten et hul i FCM-bagkæden, og med en aflevering til Henrik Skogvold så det kort ud til, at nordmændene reducerede, men målet blev annulleret efter VAR-check.

Mere skete der ikke. Sejren betyder, at der venter et opgør mod finske KuPS næste torsdag på MCH Arena og med returopgør på VÄRE Areena i Finland den 28. august. Den samlede vinder træder ind i Europa League-ligafasen.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
2:0
Fredrikstad FK FFK

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
2:0
Fredrikstad FK FFK