Europa League
torsdag 11/12 kl. 18:45
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
Cho Gue-Sung (17")
1:0
GNK KRC Genk

Sejr i tæt duel mod belgiske bronzevindere

Cho Gue-sung stod for opgørets eneste scoring torsdag aften mod KRC Genk. FC Midtjylland er nu på 15 point i Europa League-ligafasen.

Årets sidste hjemmekamp i 2025 mod de belgiske bronzevindere, KRC Genk, i jagten på en fortsat topplacering i Europa League. Det kunne meget vel blive en af de dage på MCH Arena, man sent glemmer.

Opgøret var kun 20 sekunder gammelt, før værterne burde have bragt sig foran. Aral Simsir sendte Darío Osorio alene mod mål, men en god redning fra Genk-keeper Hendrik Van Crombrugge forhindrede en drømmestart.

Omvendt var belgierne tæt på fem minutter senere. Den 18-årige kæmpetalent, Konstantinos Karetsas, rev sig fri fra nært hold, men fra en spids vinkel ramte grækeren ikke buret, selvom bolden strøg udenom Elias Olafsson.

Den første scoring faldt 16 minutter inde – og det var til Mike Tullbergs tropper. Darío Osorio afsluttede fra cirka 25 meter, og en skidt parade fra Hendrik Van Crombrugge serverede kuglen på et sølvfad for Cho Gue-sung. Den sydkoreanske landsholdsangriber svigtede ikke. 1-0.

Kort efter kunne han også have gjort det til 2-0, men den belgiske keeper tog godt fra i denne omgang.

En udbygning af føringen var også inden for række ti minutter før pause. Aral Simsir tryllede på venstresiden og tippede den ind i låget på Júnior Brumado, der headede få centimer over.

Valdemar Byskov var tæt på at score et af sæsonens hidtil bedste mål på MCH Arena. Med et tryk langt ude fra dykkede kuglen og havde kurs mod netmaskerne – i stedet tog den tog vejen udenom mål. Et mål der havde lunet i den milde december-kulde.

Det var ikke fordi, spillet ikke var til mere – også selvom Genk heller ikke var uefne i den modsatte ende. Særligt Cho Gue-sung vil efter kampen ærgre sig over ikke at være kommet på måltavlen mere end den ene gang.

Heldigvis viste det sig at være ligemeget. Hjemmeholdet holdt stand, sejrede 1-0, og er nu på 15 point i ligafasen før de sidste to kampe efter nytår.

Torsdagens kamp var opgør nr. 100 for FC Midtjylland i Europa League og det daværende UEFA Cup (gruppespil, knockout og kvalifikationskampe kombineret).

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
KRC Genk GNK

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
KRC Genk GNK