Akademiet

Akademiets weekend: U17 hentede tre point mod Esbjerg

Både U17 og U19 var i aktion i weekenden. U17 spillede sig til en sejr over Esbjerg, hvor den nytilkomne kantspiller, Tahir Kolici, scorede sit første midtjyske mål.

02/03/26
Julie Ege
Foto: Mikkel Rokkjær

FC Midtjylland U17 3-1 Esbjerg U17

13′ 1-0 Konrad Graulund
32′ 1-1 Emin Cehobasic
41′ 2-1 Tahir Kolici
63′ 3-1 Oskar Borko

FCM XI: Jonas Holmgaard, Tobias Agger, Berthram Svendsen, Oskar Lauridsen, Noah Kjer, Konrad Graulund, Tahir Kolici, Oskar Borko, Karl Konrad Bach Bak, Frederik Nykjær, Albert Riis.

Lørdag eftermiddag tog FC Midtjyllands U17-hold imod Esbjerg på hjemmebanen i Ikast. Det blev til en 3-1-sejr, hvor Konrad Graulund lagde godt fra land og smækkede bolden i nettet, da uret viste 13 minutter.

Efter en halv time udlignede Esbjergs Emin Cehobasic til 1-1, men der skulle ikke gå længe før Midtjyllands nye kantspiller, Tahir Kolici, kunne score sit første mål i den sort-røde trøje. To kampe tog det ham at komme på måltavlen. 2-1 til hjemmeholdet.

Også Oskar Borko fik netmaskerne til at blafre, da han øgede føringen til 3-1 efter 63 minutters spil. Det blev også kampens slutresultat. Midtjyderne kan derfor tage tre point med videre i turneringen.

Næste opgør spilles lørdag den 7. marts kl. 16.00, når U17 tager turen til Farum, hvor FC Nordsjælland venter.

Du kan se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U17 her.

FC Midtjylland U19 1-1 Esbjerg U19 (str. 6-7)

45′ 1-0 Malik Pimpong
87′ 1-1 Mads Engsted

FCM XI: Liam Selin, Mario Amini, Egill Orri Arnarsson, Chichi Capo, Lucky Clement, Jens Emil Munk, Viktor Bastrup, Alberto Velasquez, Sebastian Lodberg, Alexander Mani Gudjonsson, Malik Pimpong.

Det midtjyske U19-mandskab tog ligeledes imod Esbjerg lørdag eftermiddag. Det blev ikke et let opgør, men FC Midtjylland lagde godt fra start og kunne kort inden pausen oskrive 1-0 på måltavlen, da topscorer Malik Pimpong sparkede kuglen i nettet.

Ikke mange minutter før slutfløjt lykkedes det Esbjergs angriber, Mads Engsted, at udligne til 1-1. Det betød også, at de to hold måtte ud i en straffesparkskonkurrence om det sidste point.

Her sparkede de esbjergensiske U19-drenge sig til en 6-7-sejr.

FC Midtjyllands næste opgør spilles den 7. marts kl. 13.30 på Right to Dream Park i Farum, hvor man møder FC Nordsjælland.

Du kan se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U19 her.

Alle U17- og U19-hjemmekampe kan streames på Akademiets YouTube-kanal.