Akademiet

Akademiets weekend: U19 med sejr i årets første kamp

2026 er sparket i gang for akademisterne, som i weekenden spillede deres første gældende kampe. Det blev til en midtjysk sejr, da U19-mandskabet vandt 2-1 ude over AGF.

23/02/26
Julie Ege
Foto: Mikkel Rokkjær

FC Midtjylland U17 1-4 Vejle U17

9′ 0-1 Stefan Petrache Nielsen
14′ 1-1 Viktor Bastrup
40′ 1-2 Robin Hansen
44′ 1-3 Niklas Germansen Daae
66′ 1-4 Stefan Petrache Nielsen

FCM XI: Jonas Holmgaard, Tobias Agger, Berthram Svendsen, Noah Kjer, Benjamin Mujkanovic, Albert Johannes Riis, Karl Konrad Back Bak, Nathaniel Perez Torres, Konrad Graulund, Viktor Bastrup, Frederik Nykjær.

Lørdag spillede U17 deres første kamp i 2026 på hjemmebane mod Vejle. Det blev ikke en let opgave, og efter kun ni minutter bragte Vejle sig foran 1-0.

Viktor Bastrup fik dog udlignet kort efter til 1-1, men den midtjyske glæde varede ikke ved. 40 minutter inde i opgøret øgede Robin Hansen Vejles føring, og Niklas Germansen Daae fulgte trop.

Gæsterne fra Vejle kunne derfor gå til pause med en 1-3-føring.

I anden halvleg fik Stefan Petrache Nielsen endnu en gang sparket bolden i nettet og lukkede opgøret med 1-4 til Vejle, som kunne rejse hjem med tre point i bagagen.

På lørdag kl. 15.15 tager FC Midtjyllands U17-hold imod Esbjerg på EDC Arena i Ikast.

Du kan se den aktuelle stilling og kampprogram for U17 her. Alle U17- og U19-hjemmekampe kan streames på akademiets YouTube-kanal.

AGF U19 1-2 FC Midtjylland U19

26′ 0-1 Frederik Bunten
49′ 1-1 Ekemini Ime
75′ 1-2 Malik Pimpong

FCM XI: Sigurdur Jökull Ingvason, Mario Vladimir Amini, Daniel Dias Lucas, Egill Orri Arnarsson, Emmanuel Alase, Albert Lodberg, Frederik Bunten, Alberto Velasquez, Daris Catak, Frederik Vestergaard, Malik Pimpong.

FC Midtjyllands U19-hold var igen i aktion i weekenden, da de havde taget turen til Aarhus, hvor årets første liga-opgør ventede.

Efter knap en halv time fik Frederik Bunten sparket bolden i nettet og bragte midtjyderne foran 1-0.

AGF kom dog ud efter pausen med fornyet energi, og der skulle ikke mange minutter til, før hjemmeholdet fik udlignet til 1-1, efter Ekemini Ime sendte kuglen forbi FCM-keeper Sigurdur Ingvason og i mål.

Malik Pimpong ville også på måltavlen – og det kom han. Han sikrede en sejr til FC Midtjylland, da topscoreren nettede efter 75 minutter. 1-2 til gæsterne.

FC Midtjyllands U19-mandskab jager igen tre point, når de på lørdag kl. 13.00 tager imod Esbjerg på EDC Arena i Ikast.

Du kan finde den aktuelle stilling og kampprogram for U19 her.