Christian Jørgensen skifter til 2. divisionsklubben Thisted FC på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen i jagten på fast spilletid på seniorplan.
Den 19-årige midtbanespiller vandt guld sammen med de ældste akademister i 2024/25, og nu er tiden inde til at træde ind i seniorverdenen – startende i landets tredjebedste fodboldrække.
FC Midtjylland ønsker Christian held og lykke med udfordringerne og den fortsatte udvikling i Thisted.
