I sidste uge hørte vi fra Francis Dickoh, den nuværende fodboldekspert, som gennem sin aktive karriere nåede at repræsentere både FC Midtjylland og Hibernian FC.

Dickoh om Hibernian: Her dyrker man virkelig fodbolden

Torsdag venter returopgøret mellem de to mandskaber, og i den anledning byder vi på et glædeligt gensyn med en ny tidligere FCM- og Hibernian-spiller i form af Emiliano Marcondes – til en snak om tiden hos sidstnævnte, oplevelserne på Easter Road og meget mere.

Vi fanger ham over telefonen efter et træningspas i Norwich, der er i gang med de sidste forberedelser til den nye sæson af den engelske Championship.

Fedt at du vil være med, Emiliano! Kan du ikke starte med at fortælle, hvordan du husker tilbage på din tid i Skotland?

– Jeg husker faktisk, at jeg i starten lige skulle overveje muligheden, fordi jeg var lidt skeptisk omkring skotsk fodbold i forhold til, om jeg passede ind. Men jeg besøgte klubben og blev positivt overrasket over deres setup og hvor mange af tingene, der mindede om Premier League.

– Jeg boede i Edinburgh og mærkede virkelig fodboldglæden. Man var ikke i tvivl om, hvor meget Hibernian betød for fansene, og jeg husker, hvordan der var udsolgt til nærmest alle kampe på Easter Road, selvom vi ikke gjorde det så godt den sæson. Alt omkring fodbolden var virkelig top, selvom klubben var i gang med en proces – en masse nye spillere, der skulle lære at spille sammen, og det påvirkede resultaterne.

– Det er tydeligt at se, at de er nået længere nu. Der er mere selvtillid og flow i deres spil.

Mange af dem, vi taler med, nævner den her dedikation fra de skotske fans. Hvordan oplevede du den?

– Jamen det er hver dag. Det er deres liv, og det er nok lidt en forskel fra Danmark. Folk, der er taxachauffører, arbejder på en restaurant eller bare går en tur på gaden, vil gøre alt for, at man spiller godt i weekenden – de giver en god service og får en til at føle sig velkommen. Det er tydeligt, hvor meget det betyder for dem, at klubben præsterer godt.

– Jeg har også oplevet det i England, men jeg synes, det var endnu mere ekstremt her. Vi gjorde det ikke så godt i den periode, men fansene forlangte, at vi vendte det med det samme. Jeg husker en af mine sidste kampe, hvor vi tabte 3-0 på hjemmebane, og fansene ikke lod os komme ud af stadion. Vi måtte sidde i parkeringshuset i to timer efter kampen, og det har jeg alligevel ikke oplevet i England.

– De er deprimerede, når man taber, og overlykkelige, når man vinder.

Er der nogle af de nuværende spillere, som du også nåede at spille sammen med og ønsker at fremhæve?

– Ja, jeg spillede sammen med flere. Hvis jeg skal nævne én, vil jeg sige Martin Boyle (Hibernians topscorer med nr. 10 på ryggen, red.) – en skør og sjov spiller. Han er nok den, som kan gøre forskellen, virkelig hurtig og meget målfarlig – og han var også et af vores våben dengang.

– Han er bare virkelig sjov. Jeg har mange historier fra omklædningsrummet, men dem må jeg nok holde for mig selv. Ha ha. Han har humor, fjoller meget, og får mange af de unge til at slappe af, fordi han er så ekstrem i sin måde at være på.

– Martin har spillet der i mange år, har været et smut i Saudi-Arabien, og er så kommet tilbage til ‘Hibs’. Han er helt klart en legende, har scoret mod Hearts og jublet nede foran deres fans, og det er jo noget, folk elsker. Det er den type han er – en showman, der også kan bringe de ting frem på banen.

Nu venter Easter Road på torsdag. Kan du fortælle lidt om, hvad det er for et sted?

– De har deres sang inden kickoff – og når de vinder. Folk står med deres halstørklæder og synger, og det kan godt være emotionelt. Det kommer til at være en heksekedel, så FCM-fansene skal have deres sangstemme og trommer med, hvis de skal kunne høres.

– Min debut er nok mit bedste minde derfra. Jeg kom ind mod Rangers og gjorde det okay. Jeg var lige blevet signet, og jeg husker, hvordan hele stadion stod op og klappede mig på banen. Det er en familiær klub, der elsker sine nye spillere, og det var fedt at mærke den der varme velkomst.

– Men mit største minde er faktisk på udebane, da vi spillede uafgjort med ærkerivalerne fra Hearts på Tynecastle (Hearts’ hjemmebane, red.), men vi spillede rigtig godt, og jeg scorede. Jeg er jo nærmest blevet en legende, fordi jeg scorede mod dem. Hvis jeg møder nogle ‘Hibs’-fans den dag i dag, er det første de siger, at jeg har scoret der.

Her til slut. Hvad er dine forventninger til torsdagens opgør?

– Der er mange, som var overraskede over, hvor gode ‘Hibs’ egentlig var. Men det er jeg ikke, og jeg tror, det bliver virkelig tæt på torsdag. Spørgsmålet er, om det bliver afgjort i ordinær tid.

– Jeg glæder mig til at se kampen, men jeg håber selvfølgelig, at vi får nogle point til dansk fodbold, siger Emiliano Marcondes til slut.

Emiliano Marcondes’ CV

• FC Nordsjælland – 131 kampe, 42 mål, 16 assists
• Brentford – 97 kampe, 7 mål, 13 assists
• FC Midtjylland – 12 kampe, 2 mål, 2 assists
• Bournemouth – 24 kampe, 7 mål, 1 assist
• Hibernian FC – 17 kampe, 3 mål
• Norwich – 33 kampe, 5 mål, 6 assists

Marcondes har spillet sammen med Mads Bech og Jonas Lössl i Brentford, ligesom Paulinho og mange af de unge FCM’ere, der er på førsteholdet i dag, har stiftet bekendtskab med offensivspilleren under hans tid i det midtjyske.