Vi har kaldt Jonas Lössl i tale til en snak om målmandsspillet. CV’et tæller 467 betydende fodboldkampe i professionelt regi gennem karrieren, herunder 140 clean sheets.
Så hvem er bedre i FCM til at sætte ord på, hvordan jobbet mellem stolperne har udviklet sig gennem tiden?
– Det er vigtigt for mig at lave en disclaimer på, at jeg ikke er målmandsekspert. Tværtimod, så er jeg bare en målmand, der har spillet i mange år, indleder Jonas Lössl og fortsætter:
– Men selvfølgelig er der sket vildt meget. Jeg har oplevet flere æraer. Da jeg startede med at spille, var Barcelona det helt store, og dem, der turde bevæge sig ud i noget tiki taka-fodbold, blev jo hurtigt sammenlignet med dem.
– Det oplevede jeg i sin tid i FCM under Glen Riddersholm, Tonny Hermansen og Allan Kuhn. Vi begyndte at spille op nede bagfra, og der mærkede jeg for alvor, hvordan det blev krævet, at målmanden spillede med – at arbejde med at spille fra målmand ud på en back og alle de her ting.
Jonas Lössl kommer hurtigt ind på en række epoker i historien, som har haft betydning for ham. Nedenfor lister vi nogle af dem, som skiller sig klarest ud for den erfarne keeper:
- Leicesters pragmatiske tilgang til spillet og det engelske mesterskab i 2016 med Jonas Lössl gode ven, Kasper Schmeichel, i målet. Hvordan man med den form for fodbold også kunne få succes på allerhøjeste niveau.
- Ederson fra Manchester City revolutionerede sidenhen målmandsspillet med den længde, han formår at få på sine spark. Det blev et nyt våben til at åbne banen op på en helt ny måde, og det har Jonas Lössl set på med stor inspiration og anerkendelse.
- Manuel Neuer. Den tyske keeper-legende var allerede på Jonas Lössl og målmandstræner Jan Rindoms radar, da Neuer spillede på U21-landsholdet. Hans måde at ”blocke” på og evne til at lave en udgangsstilling (målmandens placering inden sparket indtræffer, red.) blev en stor inspiration. Han er den, Lössl synes, har revolutioneret målmandsspillet mest.
Fire lande med fire forskellige kendetegn
Jonas Lössls CV tæller FC Midtjylland, EA Guingamp (Frankrig), Mainz 05 (Tyskland), Huddersfield (England), Everton (England) og Brentford (England).
Gennem de fire lande har FCM’s Club Captain taget ting med, plusser og minusser, der gør ham til den keeper, han er i dag.
– Vi har nogle sindssygt offensivt stærke dødboldshold i Danmark, heriblandt AGF, Viborg og os. Der tales meget om, hvor meget man kan tillade sig at gå til målmanden og lægge nogle lovlige screeninger ind – at gå lige til grænsen, og måske lidt over, for at presse mest muligt ud af situationerne, fortæller Jonas Lössl og bevæger sig videre til Frankrig:
– Jeg kan huske de to år, jeg var i Frankrig. Der var jeg flyvende i feltet. Jeg tror, jeg havde en sæson, hvor jeg lå helt i toppen statistisk i Europa på mine aerial duels. Jeg fik sindssygt meget ros for det – også i de franske medier. Når jeg kigger tilbage på det, skyldes det måske, at lige så snart, jeg blev rørt, fik jeg frispark. Jeg kunne tillade mig at gå mere ud end for eksempel her i Danmark.
– Efterfølgende kom jeg til Tyskland, fordi Mainz’ målmandstræner havde set mig stå i Frankrig og anbefalede mig. Han så en målmand, der kunne rigtig mange ting, men bestemt ikke kunne den tyske stil. Han ville lægge to og to sammen og skabe noget rigtig godt.
– Jeg kom ind under en træningskultur, hvor han virkelig gerne ville have mig til at springe, putte noget fysik og nogle steps i, lokke spillere og en masse andre tyske dyder. Intet ondt at sige om det, fordi de fungerer godt på nogle målmænd, men det gjorde det ikke på mig. Jeg gik baglæns dernede, blev usikker på min base og formåede ikke at udnytte min evner til at læse spillet.
Sidenhen gik turen til engelsk fodbold, og her fandt Jonas Lössl tilbage til sit højeste niveau. I Huddersfield fik han en målmandstræner, der lærte ham at dyrke de ekstraordinære redninger gennem en række alternative træningsøvelser, hvor boldens retning blev ændret på et splitsekund.
I hans næste klub, Everton, startede samarbejdet med den portugisiske målmandstræner, Hugo Oliveira.
– Han havde trænet med Ederson og sparrede stadig med ham, da jeg spillede i klubben. Han havde også arbejdet med Jan Oblak og flere andre af de største målmænd. At komme ind under en sådan kapacitet var fedt, men jeg nåede desværre kun at arbejde med ham i et halvt års tid. Vi har stadig kontakt den dag i dag.
– Også Brentford var et spændende bekendtskab. David Raya (i dag Arsenal og det spanske landshold, red.) var der på det tidspunkt, og det var fedt at se, hvor offensiv han var i sin udgang på indlæg, og hvor dygtig han var i feltet. Og så trænede han ofte med nogle meget glatte havehandsker for at udfordre sit greb. Han er kendt for sine safe hands. Han griber og holder rigtig meget, og det, tænker jeg, godt kunne være på grund af det.
– Jeg prøvede dem (havehandskerne, red.) flere gange, og det var virkelig svært at gribe med dem, fortæller FCM-keeperen med et smil.
