Klubben

Gentegn dit sæsonkort til 2021/2022

Du kan nu gentegne dit sæsonkort til den kommende sæson, hvor vi igen jagter det danske mesterskab og drømmen om et Champions League-gruppespil.

18/06/21
Morten Ambo
Foto: Getty Images

En lang og historisk sæson med klubbens første gruppespil i Champions League er forbi, men i midten af juli ruller bolden igen, når vi åbner sæson 2021/2022 på hjemmebane mod OB fredag den 16. juli kl. 19.00.

Du kan nu gentegne dit sæsonkort til den kommende sæson og dermed bevare din favoritplads. Gentegningsperioden løber frem til søndag den 20. juni, hvorefter ikke gentegnede pladser frigives til åbent salg. Sørg derfor for at få gentegnet dit sæsonkort inden denne dato.

Sidste sæson med kontant sæsonkort

Vi gør opmærksom på, at 2021/2022-sæsonen er sidste sæson, hvor du kan købe sæsonkort kontant. Fra sæson 2022/2023 kan du kun købe sæsonkort på abonnement (årlig eller månedlig betaling), så hvis du står og skal gentegne dit sæsonkort, anbefaler vi at skifte til abonnement allerede nu, da du alligevel skal skifte til abonnement til sæson 2022/2023.

Flere fordele med abonnement

Fordelen med abonnementet er, at du intet skal foretage dig. Du skal ikke bekymre dig om gentegning og at sikre din plads fra sæson til sæson. Abonnementet kører løbende, du har din faste plads, og du bestemmer selv, om betalingen af sæsonkortet skal foregå via én årlig betaling eller via 12 månedlige betalinger.

Der er altså masser af fordele med et sæsonkort på abonnement:

  • Du slipper for at gentegne dit sæsonkort hvert år.
  • Du har din faste plads på MCH Arena, indtil du opsiger abonnementet.
  • Samme pris som kontantbetaling.
  • Automatisk kortbetaling hver måned eller hvert år – du skal ikke forny dit sæsonkort.

Få det store overblik

Alle sæsonkortholdere har modtaget en e-mail med info om gentegning. Vi har desuden samlet al information om vores sæsonkort på linket nedenfor, så du kan se priser, fordele og hvad du får ekstra, hvis du gentegner til et Premium Sæsonkort. Du kan også se vejledninger til at gentegne eller købe sæsonkort.

Se priser og fordeleGentegn dit sæsonkort