Elias Olafsson har været målmand næsten altid, fristes man til at sige. Den islandske keeper er født i den islandske hovedstad, Reykjavik, i år 2000, og der gik ikke mange år, før handskerne røg på hænderne.
– Der er en helt specifik ting, der gør, at jeg er målmand. En af mine bedste venners far er en stor træner på Island. Da jeg var fire-fem år, var jeg højere end alle andre, og han sagde til mine forældre, at jeg skulle være målmand. Jeg synes, det var sjovt, så derfra var jeg målmand, indleder landsholdskeeperen.
– Jeg spillede også volleyball som ung, og det gik egentlig meget godt i spænd med positionen som målmand – det er de samme bevægelser og sådan noget.
– Jeg spillede på det højeste volleyball-plan på Island, som ikke er særligt højt, men alligevel. Begge mine forældre er tidligere landsholdsspillere i volleyball, så jeg er vokset op med det. Da jeg var 13-14 år, var det tid til at vælge én sport, og jeg er glad for, at det blev fodbold.
Særligt den tekniske og nørdede tilgang til keeperspillet fascinerer den tidligere FCM-akademist, der kom til dansk fodbold i 2018.
– Jeg har bare altid syntes, det er fedt at redde bolden – at stå i vejen for at de andre scorer mål. Går man nørdet ned i det, er der super mange ting, målmandsspillet handler om, som mange ikke tænker over; hvis jeg laver en god interception eller griber en pasning, som modstanderen spiller på tværs af mål – for mig er det lidt ligesom at redde et mål, men tilskuerne ser det nok ikke på samme måde.
Fejl som en del af jobbet
At være målmand er en speciel størrelse. Du er en del af et hold på 11 spillere, men din position skiller sig gevaldigt ud fra dine ti holdkammerater.
Og når du fejler, så er folk ikke i tvivl.
– Det er jo sådan, det er. Når man har været målmand i mange år, bliver man vant til det. Jo højere, du kommer op, jo flere er der også, som ser det. Det handler om at hvile i, at du både kan blive skurk og helt. Men det er klart, at når man laver en fejl som målmand, er folk ikke i tvivl.
– Den første fejl, som ramte mig lidt, var mod FCK hjemme i 2022. Det var lige inden, jeg blev skadet for resten af sæsonen. Den kommer jeg nok til at huske altid, men det er også noget, man lærer af. Jeg var en ung målmand og havde ikke prøvet det på det plan.
– Derudover husker jeg selvfølgelig den nede i Bukarest. Det er, hvad det er. Sådan er positionen, og jeg kommer til at lave fejl igen. Det handler om at komme hurtigt videre og ikke lade fejlen have negativ effekt på dig, siger Olafsson ærligt.
Elias Olafsson skriver under på femårig kontraktforlængelse
Hvordan arbejder du med det? Er det eksempelvis med målmandstræner Lasse Heinze, eller har du en mentaltræner?
– Begge dele. Jeg har også en mentaltræner, jeg arbejder sammen med. Men det er noget, man skal prøve som målmand, for det er svært at være helt forberedt på, hvordan det er. Det hjælper at mentaltræne og vælge de ting og personer, du lytter til. Jeg har en cirkel af mennesker, som jeg lytter til, og alt andet lukker jeg ude.
Vil ikke gemme sig
Den islandske landsholdskeeper læser helst ikke medier og kommentarer på sociale medier. Ikke desto mindre forstår han vigtigheden af at skyde brystet frem for offentligheden de gange, han har været kampafgørende på negativ vis.
For snart et år siden begik Olafsson en af karrierens største fejl, da han efter få sekunder af 2. halvleg mod FCSB sparkede bolden direkte ind i en modspiller og tilbage i egne netmasker.
Men efter opgøret var han den første til at tale med rettighedshaver Disney+ om sit målmandsdrop.
– Min holdning er, at det er det bedste, man kan gøre. Det var en fejl, og det vidste jeg og alle andre godt. Jeg ønskede at vise over for tilskuere og fans, at det vidste jeg også selv. Det var min måde at vise til dem, at jeg var ked af det.
– Det er forskelligt fra person til person, men jeg synes, det er den bedste måde at gøre det på. Det fjerner den spekulation, som der kunne være omkring det hele, forklarer Olafsson.
I toppen af statistikkerne
Spoler vi frem til i dag, er der anderledes meget af smile af for Elias Olafsson. Han er tilbage i det midtjyske bur, og også på det islandske landshold er han den foretrukne 1’er i målet.
Og med god grund, for den 25-årige FCM’er har gang i sin, måske, bedste sæson i karrieren. Han står noteret for en redningsprocent på 94 procent i Europa League – den tredjehøjeste i Europas næstfineste turnering. I 3F Superliga lyder statistikken på 78 procent – den næsthøjeste i landets bedste fodboldrække.
– Jeg synes, det går rigtig godt. Jeg er et godt sted både på og uden for banen. Lige nu har vi rigtig mange kampe, og selvom vi prøver at træne så meget, vi kan, bliver det ofte med fokus på den næste kamp og de hold, vi skal møde.
Har du nogle målsætninger for sæsonen?
– Jeg håber først og fremmest på at vinde Superligaen – og selvfølgelig nå langt i Europa. Hvis vi fortsætter som nu, tror jeg virkelig på det. Personligt handler det om så mange clean sheets som muligt. Det er mit mål hver eneste gang, jeg går ind på banen. Jeg vil hjælpe holdet, give noget ro og fortsætte som nu, fortæller han.

