Onsdag eftermiddag blev der trukket lod til 2. runde af Europa League-kvalifikationen.
Her kom FC Midtjylland op ad bowlen sammen med Hibernian FC. Hibernian blev i den seneste sæson nummer tre i den skotske liga efter Celtic og Rangers.
Opgørene mod Hibernian afvikles torsdag den 24. juli på MCH Arena med returkamp i Skotland torsdag den 31. juli.
Vinderen går videre til 3. runde af Europa League-kvalifikationen. Taberen derimod dumper ned i Conference League-kvalifikationen, hvor man ligeledes indtræder i 3. runde.
Kamptidspunkter
FC Midtjylland – Hibernian FC: Torsdag den 24. juli
Hibernian FC – FC Midtjylland: Torsdag den 31. juli
Info om billetter og TV følger.