Ét øjeblik, en ændret tilgang eller andre forunderlige episoder og forandringer kan vendene tingene op og ned i fodboldverdenen.
For Júnior Brumado står dét øjeblik klart; saksesparksmålet i Hibernian kombineret med et nyt syn på fodboldkarrieren og vejen til succes.
Júnior, lad mig starte med at spørge dig, hvordan du har det her i Danmark og FC Midtjylland for tiden?
– Jeg har det godt. Fodbold kan ændre sig meget hurtigt, og jeg lærer hver eneste dag – det har jeg gjort her i Danmark, i Brasilien og i Tyskland.
– Jeg har sagt flere gange på det seneste, at jeg altid vil være taknemmelig for det, Midtjylland har gjort for mig. Det er også derfor, jeg er på en mission her – en mission, jeg ikke ved, om kommer til at vare til januar, slutningen af sæsonen eller endnu længere. Men det tænker jeg ikke på, jeg tager det dag for dag.
Din tid i klubben har været op og ned. Skader, perioder uden spilletid, men også store øjeblikke undervejs. Hvordan har du udviklet dig gennem årene?
– Vi bliver ældre. Alle ved, jeg har haft skader og andre problemer. Jeg vil gerne indrømme, at det har været svært for mig at være den her unge dreng med et stort potentiale, som ikke har kunne tage niveauet til en af de store ligaer, hvilket jeg altid har drømt om.
– Jeg er stoppet med at spørge mig selv om, hvorfor jeg ikke er kommet på det højeste niveau i Europa. Hvorfor jeg ikke har kunne spillet for den klub eller den klub. Nu handler det for mig om at gøre det, jeg kan gøre noget ved; at være i styrkelokalet tidligere og oftere. Misser jeg en træning i gym, føler jeg ikke, min dag er acceptabel. Jeg vil sige, jeg er blevet mere seriøs.
– Jeg har besluttet mig for at tage næste skridt i mit liv. Jeg tror på klubben, spillerne, den nye træner og alle omkring holdet. Og her er jeg særligt nødt til at nævne én specifik person i form af Morten ‘Duncan’, der er et stort eksempel for mig.
– Samtidig er jeg kommet tættere på Gud. Når jeg læser i Bibelen om de udfordringer, folk står overfor, er de ting, jeg har oplevet, jo ingenting. Det er ikke engang én procent. Jeg har nærmest ikke lidt. Jeg har det bedste job i verden – jeg møder ind for at tage i et lækkert gym, et dejligt omklædningsrum, træner på en god bane med nogle skønne holdkammerater. Jeg lever af at spille fodbold og føler mig meget privilegeret.
Du nævner ‘Duncans’ betydning for dig. Kan du fortælle mere om, hvilken indvirkning han har haft på din karriere?
– Han har altid hjulpet mig. Når jeg bliver stresset, tager han fat i mig. Han har så meget erfaring, og han forstår, hvad der skal til for at komme på det næste niveau.
– Det gør mig faktisk emotionel at tale om. Da jeg var i Brasilien, skrev han til mig hver eneste dag om, hvordan jeg havde det. Alle her i Midtjylland ved, hvad jeg har været igennem og alle ved, hvilken situation jeg stod i den her sommer.
– Men én fyr har altid troet på mig, og det er ‘Duncan’. Han har altid sagt, at jeg skal tro på mig selv: “Forvent ikke noget af nogen, træn og gør dit bedste for dig selv – ikke for andre.”
– Han er en, jeg skylder en masse – også uden for fodbolden. Til træning skriger han af mig og stiller store krav, og han er god til at separere tingene, men uden for banen har vi et virkelig tæt forhold.