Herreholdet

Info om billetsalg til udekampen mod Nottingham Forest

Et historisk europæisk opgør venter, når vi møder Nottingham Forest i Europa League 1/8-finalerne. Den første kamp spilles på City Ground, og nedenfor kan du læse, hvordan du skaffer billetter.

03/03/26
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Torsdag den 12. marts fortsætter den europæiske kampagne – og det sker et sted, hvor FC Midtjylland allerede har gode minder fra i indeværende sæson i form af City Ground, hvor man senest sejrede 3-2 tilbage i oktober.

Nu venter et nyt opgør i 1/8-finalerne af Europas næstfineste klubturnering. Kampen spilles kl. 21.00 dansk tid på det engelske stadion med plads til 30.000 tilskuere.

Billetsalg til kampen

FC Midtjylland står for salget af billetter til udeafsnittet efter nedenstående procedure:

  • Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter og den billettype, du ønsker, og oplys fulde navn og e-mailadresse på alle, du ønsker en billet til. Hvis du rejser med Black Wolves, skal du ligeledes nævne det i din bestilling.
  • Billetpriserne er:
    • Voksen (18-65 år) – 258 kr.
    • Senior (+66 år) – 250 kr.
    • Ungdom (14-17 år) – 232 kr.
    • Barn (4-13 år) – 189 kr.
  • Af hensyn til sikkerhed er adgang til stadion kun tilladt for børn fra fire år og opefter.
  • Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 10953 og skriv den e-mailadresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
  • Du vil herefter få fremsendt en voucher. Voucheren skal ombyttes til en kampbillet ved det officielle mødested for FC Midtjylland-fans i Nottingham på kampdagen.

Praktisk information angående billetudlevering, mødested og andet følger i ugen op til kampen. Har du spørgsmål vedrørende turen til Nottingham, bedes du henvende dig til SLO, Yakub Kan, på yka@fcm.dk.

Deadline for bestilling

Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest tirsdag den 10. marts kl. 12.00.

Rejs med Black Wolves

Vores officielle fanklub, Black Wolves, inviterer på en uforglemmelig dagstur til Nottingham med afgang og hjemkomst inden for 24 timer.

Du kan læse mere nedenfor.

Europa Away med Black Wolves