I foråret blev den daværende FCM-app lukket ned, og samtidig blev der informeret om, at en ny og forbedret app var på vej. Det er den stadig, og lanceringen nærmer sig. Men der er fortsat en masse arbejde og tests, der skal gennemføres, hvorfor den ikke når at blive klar til sæsonstart. Derfor appelleres til den sidste tålmodighed, inden appen er klar til lancering.
Sådan får du dit sæsonkort
Er du én af dem, der har fået sæsonkort op til den nye sæson, kan du få sæsonkortet på to måder:
Digitalt sæsonkort
Ønsker du at have dit sæsonkort digitalt, kan du få det direkte fra billetsystemet. Følg nedenstående guide for at få dit sæsonkort digitalt.
- Log ind på billetsalg.fcm.dk fra din mobil med den bruger, du har dit sæsonkort/billetter på.
- Klik på “Sæsonkort/billetter” i menuen i bunden af siden. Her kan du se sæsonkort og billetter på din bruger.
- Har du flere sæsonkort/billetter, kan du skifte mellem dem via de runde cirkler med tal i bunden.
- Når du skal åbne sæsonkortet eller billetterne, skal du klikke på smartphone-ikonet, hvorefter sæsonkortet/billetterne åbner med en stregkode. Denne stregkode kan scannes ved indgangene til MCH Arena.
- Gentag punkt 4 for hvert sæsonkort/billet, du ønsker at scanne.
Linket til dit digitale sæsonkort er det samme til alle kampe, så vi anbefaler at gemme linket som bogmærke eller på din hjemmeskærm på telefonen, så du altid kan finde dit digitale sæsonkort hurtigt og nemt.
Du kan også se en videoguide til at finde dit sæsonkort via linket nedenfor.
Videoguide: Find dit sæsonkort
Fysisk sæsonkort
Vil du hellere have dit sæsonkort fysisk, kan du afhente det i receptionen på MCH Arena på alle hverdage fra kl. 10.00-12.00 og fra kl. 12.30-14.00.
Har du ikke mulighed for at afhente det i receptionen, kan du også afhente det i Infohuset foran MCH Arena i forbindelse med alle hjemmekampe. Infohuset åbner tre timer før kampstart.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til noget, eller er du i tvivl om, hvordan du fremadrettet kan bruge dit sæsonkort digitalt, er du velkommen til at skrive til os på billetsalg@fcm.dk, og vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt.
Vi beklager forsinkelsen, men vi glæder os meget til at lancere den nye app, der gør oplevelsen både bedre og nemmere som FCM-fan.