Herreholdet

Ousmane Diao | Fra Ouakam til Midtjylland

Ousmane Diao har på få år taget skridtet fra Senegal til Portugal og videre til Danmark. Bliv klogere på hans vej til den europæiske fodboldscene i dette portræt.

30/04/25
Christian Rothausen
Foto: Admir Kovacevic

– Det var det samme hver dag; stå op, spise morgenmad, tage ud at spille fodbold eller lave andre ting med min familie, komme hjem igen, spise frokost og så afsted igen. Det samme hver dag.

– Banerne var virkelig dårlige. Fyldt med sten. Når vi lavede en tackling, fik vi et sår, siger Ousmane Diao, når han tænker tilbage på sin barndom med de stenbelagte grusbaner i kystbyen Ouakam nær den senegalesiske hovedstad, Dakar.

Det var her, den talentfulde forsvarsspiller lærte at spille fodbold, og det var her, han tog de spæde skridt mod vejen til den europæiske fodboldscene.

I et nyt portræt zoomer vi ind på Ousmane Diao, der åbner op om barndommen, vejen til C.D. Mafra i Portugal og videre til FC Midtjylland og dansk fodbold. I videoen giver Victor Bak, der har været holdkammerater med senegaleseren i to klubber, også sit besyv med.