For FC Midtjyllands schweiziske forsvarsspiller, Kevin Mbabu, er det ikke kun græsset på fodboldbanen, som gør ham glad. Det samme kan lange gåture i skoven eller ved vandet. Det er et frirum, hvor hans tanker kan få frit løb.

– Jeg kan godt lide at gå i naturen – høre fuglene, se dyrene. Det får mig ned i gear. Jeg tror også, at det er der, jeg lærer mest om mig selv. Jeg har tid til at reflektere, og det er vigtigt for mig, siger han.

Han går sjældent alene, for ved siden af ham lunter hans hund – en Cane Corso, den trofaste følgesvend, der har været med på flere flytninger, end de fleste firbenede familiemedlemmer når på et helt liv.

– Jeg har flyttet fire gange siden 2022. Det kræver en hel del logistik – særligt når man har hunde, som skal flytte med, og det hele går lidt hurtigt. Jeg havde to hunde, da jeg flyttede til Danmark, men nu har jeg desværre kun en. Det betyder meget for mig at have dem med mig, for de er også min familie, når jeg er langt væk hjemmefra, fortæller han.

Det er også i samtalen med Kevin Mbabu, det virkelig viser sig, at der er en særlig blanding af rastløshed og ro samt af nysgerrighed og nærvær. Han er en fodboldspiller, som har spillet i store europæiske ligaer, men som også søger et simpelt liv, hvor man kan føle sig hjemme.

Boldspiller i en tidlig alder

Kevin Mbabu voksede op i Genève i Schweiz. Han var en energisk dreng med en stor nysgerrighed på verden.

– Jeg tror faktisk, at jeg startede til fodbold, fordi jeg havde så meget energi. Jeg har ADHD, så min mor fik mig på et hold, da jeg var fire. De fleste klubber sagde nej, fordi jeg var for ung, men hun gav ikke op, siger han og griner.

Der skulle gå to år, før han fik lov til at spille kampe, fordi han ikke var gammel nok, men da han endelig kunne løbe på banen til en rigtig kamp, begyndte nysgerrigheden til spillet at spire.

– Jeg ville bare have det sjovt, så det handlede ikke så meget om at vinde, men mere om at spille og lære af de andre.

Hans mor, som var lykkedes med at få ham meldt ind i en klub som fireårig, har siden da været hans største støtte. Hun er den, der altid ringer, skriver og tror på ham – uanset om han spiller i Schweiz, England, Tyskland eller Danmark.

– Det er lidt sjovt, men jeg oplever stadig tit, at der er et ubesvaret opkald fra hende, når jeg tjekker min telefon efter en kamp. Hun har stadig ikke helt forstået, at jeg ikke kan snakke med hende direkte efter kamp, men det er meget sødt. Hun er min største fan, og min niece er min næststørste, siger han med et smil.

Familien betyder alt for den erfarne højre back – også selvom de er spredt ud over store dele af verden. Med sin mor og søster i Genève, og sin bror i Washington, kan det være svært at samle familien.

– Jeg savner vores familiemiddage. Det sker kun til jul – måske ikke engang der, men det er sådan noget, jeg virkelig sætter pris på og håber, at vi kan gøre igen en dag, forklarer han.

At finde sig til rette

Når man er professionel fodboldspiller, kan det også betyde, at man skal flytte ofte. For Kevin Mbabu har det været en livsstil, som han har tilpasset sig – men ikke uden udfordringer.

– Når man flytter så meget, tager det energi. Man skal finde et nyt sted at bo, ind i en ny rytme, lære en ny klub at kende. Det går normalt ret let, men når det kommer til bolig, så er jeg ret kræsen. Jeg går sjældent ud, så mit hjem skal føles rigtigt, fortæller han.

Da han kom til Midtjylland, tog det ham over to måneder at finde det rigtige sted, men han endte med at finde sig til rette omkring 45 minutter fra træningsbanen.

– Det betyder meget, hvordan jeg føler mig hjemme, for det er der, jeg skal lade op igen. Når mine egne ting er på plads, og når min hund er der, så føles det som hjem.

Selvom det også er spændende at opleve et nyt land eller en ny kultur, er Kevin Mbabu et sted nu, hvor han håber på stabilitet.

– Jeg håber, jeg kan blive her i nogle år. Jeg vil gerne have ro – det er ikke noget, man skal tage for givet i fodbold. Jeg har det rigtig godt i FC Midtjylland, så jeg nyder min tilværelse i Danmark lige nu.

Manden bag spilleren

Når man ser FC Midtjylland spille, vil man også kunne se en Kevin Mbabu, som giver sig fuldt ud og arbejder intenst og disciplineret, men hvis han selv skulle sige det, er der forskel på fodboldspilleren Kevin Mbabu og på den mere private Kevin.

– Jeg er faktisk ret anderledes uden for banen. Jeg er meget rolig, og lidt doven måske, siger han grinende.

– Jeg ser mange serier og dokumentarer, går lange ture og laver mad. Jeg nyder min alenetid og kobler af derhjemme.

Når man bor selv, er det ikke altid madlavning, som står øverst på listen.

– Jeg elsker at lave mad, men helst til andre. Jeg vil i virkeligheden gerne bruge flere timer i køkkenet, men det er mest for at se mine gæster nyde maden. Det siger meget om mig – jeg kan godt lide, når andre har det godt.

Nysgerrig på verden

Når han ikke står i køkkenet eller på banen, dykker han gerne ned i et hav af dokumentarer og videoer. Hans YouTube-historik ligner en rejse gennem alt fra geopolitik til madlavning.

– Jeg vil gerne vide noget om alt. Jeg ser mange dokumentarer, for jeg kan godt lide at lære, men jeg bliver så træt, når jeg læser. Lige nu er jeg meget optaget af geopolitik og universet, men det ændrer sig hele tiden, siger han med et smil.

– Jeg har aldrig været bange for at sige ’det ved jeg ikke,’ men så vil jeg lære det. For mig handler det om at forstå ting, og jeg tror også, at det er derfor, at jeg er begyndt at studere Sports Management. Det holder mig i gang.

Kulturforskelle

Selvom han er meget glad for livet i Danmark, så har der også været flere ting, som har fået ham til at stoppe op og undre sig.

– Danskere er søde og høflige, men lidt mere reserverede. Jeg er vant til, at man siger ’hvordan går det?’ selv til folk, man ikke kender. Her siger man ofte bare ’hej’. Jeg fortsætter dog med at spørge, for det er sådan, jeg er, siger han med et grin.

Det er sagt med et glimt i øjet, for han er også meget fascineret af andre mennesker og andre kulturer – også her kommer nysgerrigheden til syne.

– Jeg voksede op i Genève, som er et sted med stor diversitet. Alle talte med alle, så jeg prøver at forstå forskellene, for det er spændende. Jeg tror, det gør en bedre som menneske, hvis man er åben over for andre kulturer og vil prøve at forstå dem, fortæller han.

Gode erfaringer i rygsækken

I FC Midtjylland har Kevin Mbabu fundet en rolle, som han har det godt med.

– Jeg prøver at være en slags storebror. Hvis jeg ser noget, jeg kan hjælpe med, så siger jeg det og giver også gerne et råd med.

Hans erfaringer fra Tyskland, England og Schweiz har været med til at forme ham både som person og som spiller.

– Jeg har taget forskellige ting med mig fra de klubber og lande, som jeg har boet i. Fra Tyskland har jeg eksempelvis taget disciplinen med mig. Fra England er det intensiteten. Fra Schweiz er det nok evnen til at have det sjovt, men stadig arbejde seriøst. Det handler om balance, og det er sjovt at se på forskellene.

Det er også balance, som er med til at definere ham som person – den konstante bevægelse og ønsket om ro og stabilitet.

Hvordan vil man huskes?

Når man spørger, hvordan han gerne vil huskes, tænker han sig godt om.

– Jeg vil gerne huskes som en, der altid gjorde sit bedste for holdet. Som en, der hjalp andre – og som en, der gav noget tilbage til fansene. Særligt til børnene, fordi for 20 år siden kunne det have været mig, der stod der.

Han fortæller, hvordan han altid prøver at tage sig tid til de unge fans, skrive autografer, tale med dem efter kampene.

– Det tager jo kun to minutter af min tid, men det kan betyde alt for et barn. Jeg tror, det er vigtigt at huske, hvor man selv kommer fra, og hvad det betød for en selv, da man var barn.

Den nysgerrighed, som Kevin Mbabu bærer rundt på, er drivkraften for meget af det, han har oplevet i sit liv.

– Jeg tror altid, at jeg vil være sådan. Jeg vil altid prøve at lære noget nyt både om verden, om andre mennesker, om mig selv. Det er det, der gør livet spændende, fortæller han glad.

Ti hurtige med Kevin Mbabu

Hvad er din livret?
– Min livret er schweizisk rachlette. Jeg har ikke fået det i to-tre år, for det er noget, som man plejer at spise med sin familie eller venner – i hvert fald i et større selskab end bare alene. Det savner jeg virkelig – og det er virkelig lækkert.

Har du en yndlingskunstner?
– Ja. Lige for tiden er det Gunnar eller Travis Scott.

En egenskab, som du sætter pris på hos andre?
– Jeg tror, det må være, når andre har en positiv energi.

Hvad kan få dig til at grine?
– Jeg er selv meget klodset, så de der videoer, hvor andre mennesker falder eller sådan noget, det er virkelig sjovt.

Hvor ser du dig selv om fem-ti år?
– Fodboldmæssigt håber jeg, at jeg fortsat kan spille fodbold om fem år – måske have min sidste sæson som spiller. Om ti år håber jeg, at jeg har et job i sports-administration enten i en klub eller hos FIFA. Uden for fodboldbanen vil jeg gerne have flere hunde og et hus, hvor jeg kan være selvforsynende og plante mine egne afgrøder. Det er noget, som jeg også er interesseret i. Det er ikke let, men jeg håber, at jeg en dag kan være måske 50 procent selvforsynende.

Hvordan ser en perfekt fridag ud?
– Hvis jeg er træt, så kan jeg godt lide at være hjemme hele dagen og slappe af, men det er også rart at tage i skoven med min hund, når vejret er godt. Så kan jeg tage hjem og lave noget aftensmad og slappe af bagefter.

Har du en guilty pleasure?
– Jeg er vild med junkfood – særligt smashburgers. Det er burgers, hvor bøffen er helt tynd og sprød. Det er så lækkert – og pomfritter.

Hvem vil du helst sidde ved siden af på en lang flyvetur?
– Det må nok være Philip Billing. Vi kommer ret godt ud af det med hinanden. Det kan også være Ousmane Diao eller Pedro Bravo. Jeg laver ofte ting med Pedro, når vi ikke har træning eller kampe.

Har du et særligt ritual inden kamp?
– Jeg vil nok ikke sige, at jeg har nogle ritualer, for der er ikke noget, som jeg nødvendigvis skal gøre inden en kamp. Det kan variere efter mit humør på kampdagen, men min egen musik er nødvendigt, indtil jeg skal på banen.

Hvilken emoji beskriver dig bedst?
– Det er helt sikkert hånden, som laver et peace-tegn.