Når FC Midtjyllands nye kroatiske forsvarsspiller, Martin Erlić, taler om mad, lyser hans øjne op på en måde, der næsten rammer samme niveau, som når snakken falder på fodbold.

Den 27-årige landsholdsspiller er uddannet kok i Kroatien, og det er ikke så underligt, når han er et menneske, som er nysgerrig på kulturer og mødet med andre mennesker.

– Madlavning er en af mine store passioner. Hvis jeg ikke var fodboldspiller, ville jeg nok have mit eget sted, måske et lille landsted med restaurant, hvor jeg kunne lave maden selv. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, og jeg kan godt lide, at mad er noget, man samles om, lyder det fra Erlić.

Martin Erlić er vokset op i en lille kroatisk landsby uden for Zadar med sin familie, men det har ikke altid været en dans på roser.

– Under krigen i Kroatien blev vores hus ødelagt. Vi boede derfor i en stald – min mor, far, mine to brødre, to søstre og jeg. Vi var en familie, som levede af landbrug, så vi boede i stalden ved siden af dyrene, indtil min far havde bygget huset op igen. Det var ikke en nem tid, men det lærte mig at sætte pris på de små ting og virkelig værne om familien, fortæller han.

En hård besked

Fodbolden kom først ind i hans liv som niårig. Indtil da mente forældrene, at turen på tre-fire kilometer over markerne til den nærtliggende fodboldklub var for farlig for et barn. Men da Erlić og hans bror endelig fik lov, tog det hurtigt fart. Som 12-årig flyttede han til Zagreb for at følge sin fodbolddrøm, men heller ikke her gik alt som håbet.

På to år voksede han 13 centimeter, og ifølge hans daværende klub var det så problematisk, at det så ud til at være en tidlig ende på hans fodboldkarriere.

– I klubben troede de, at der var noget galt med mine knogler, og at de ikke kunne følge med resten af min krops udvikling, så de sagde, at jeg ikke kunne spille fodbold mere. Det er noget af det hårdeste og mest overvældende, jeg har oplevet. Jeg følte mig meget alene og uforstående, og den dag i dag har jeg stadig ikke fået klart svar på, hvorfor de ikke mente, at jeg kunne spille mere, fortæller han.

FC Midtjylland køber Martin Erlić

En ny mulighed opstod i Rijeka, hvor en landsholdstræner undersøgte ham grundigt. HNK Rijeka endte med at tilbyde den daværende 14-årige Erlić en kontrakt på deres ungdomshold, og kun to år senere skiftede han til italienske Parma, hvor han også blev en del af deres ungdomshold.

– Jeg har ikke gået på gymnasiet, kun i folkeskole, så jeg havde aldrig lært italiensk, som mange andre i Kroatien ellers gør. Jeg valgte i stedet at tage kokkeuddannelsen fra da jeg var 14 år til jeg var 17 år. Det var ret svært i Italien i starten, men jeg faldt til og lærte tidligt, hvor vigtigt det er at være seriøs og ansvarlig – både i livet og i fodbold, fortæller han.

Det var også den disciplin, som var med til at bringe ham hele vejen til det kroatiske landshold. Han fik debut i juni 2022 mod Frankrig, og hans første to landskampe – mod Frankrig og Danmark – endte begge med sejre. Senere har han været med til at vinde medaljer i både Nations League og til VM.

Mad og kultur går hånd i hånd

Der er ingen tvivl om, at familien betyder meget for den 27-årige forsvarsspiller, for tankerne vender ofte hjem til Kroatien, familien og den mad, han er vokset op med. Hans livret er traditionel balkanmad – helst lam, som er tilberedt langsomt over ilden. Når han er hjemme, tager han gerne med sin far og bror på jagt.

– Det handler mest af alt om at være sammen. Det er ikke fordi, jagten er det vigtige element for mig, men det er en dag med min familie, og så slutter vi af med god mad, fortæller han let smilende.

Nu er han nysgerrig efter at udforske den danske madkultur.

– I Kroatien hænger mad og kultur tæt sammen – og det gør det egentlig også i Italien. Det betyder også, at jeg gerne vil prøve den danske madkultur af. Det er en måde at forstå landet på, siger han.

Det tog ikke lang tid, før Erlić havde fået dannet sig et indtryk af Danmark. Han blev overvældet af den åbenhed og hjælpsomhed, som han oplevede, og det er noget, han ikke tager for givet.

– Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg vil også gerne dele ud af min kultur, så hvem ved, måske der falder et måltid af hist og her, siger han med et smil.

For Martin Erlić handler livet om mere end udelukkende at forsvare målet. Det handler også om at kunne samle mennesker – nogle gange på banen, men lige så gerne om et velsmagende måltid.

Ti hurtige med Erlić

Hvad er dit bedste fan-minde?
– Jeg er ikke vant til, at mit navn bliver råbt op af tilskuerne, inden kampen starter, så da jeg fik debut på MCH Arena, gav det mig virkelig meget energi. Det var en helt særlig måde at starte kampen og min debut på.

Hvem er dit fodboldidol?
– Mit fodboldidol er Sergio Ramos, fordi han også er forsvarsspiller. Derudover har jeg altid beundret Cristiano Ronaldo.

Hvilken emoji beskriver dig bedst?
– Jeg tror, det er den seriøse emoji, men med et lille smil. Jeg er egentlig meget afslappet, udover når jeg går på banen, så bliver jeg meget seriøs.

Hvordan ser en god fridag ud for dig?
– En god fridag for mig vil være, hvor jeg ringer hjem til familien og får talt med dem, og så bruger eftermiddagen med min kæreste – måske på en lang gåtur.

Har du andre interesser end fodbold?
– Jeg er meget glad for at lave mad og kan også godt lide at gå på jagt med min far og bror, men jeg er mest med for selskabets skyld.

Hvilket stadion drømmer du om at spille på?
– Det må nok være Santiago Bernabeú, fordi jeg er Real Madrid-fan.

Tre ting, som du altid har i tasken?
– Jeg har altid parfume, deodorant og voks i tasken. Jeg kan rigtig godt lide parfumer, så jeg har en del forskellige, som jeg skifter mellem.

Hvem af dine holdkammerater får dig lettest til at grine?
– Det må nok være Franculino. Han er bare sjov.

Hvis ikke du spillede fodbold, hvad lavede du så?
– Jeg har altid tænkt, at jeg kunne blive kok, hvis ikke jeg lykkedes med fodbolden. Jeg er taknemmelig for, at jeg er nået hertil i min karriere, så det, at jeg kan udforske det gastronomiske i min fritid, fungerer også virkelig godt. På den måde lærer jeg også forskellige kulturer og køkkener at kende.

Hvad savner du mest ved Kroatien?
– Jeg savner min familie. Nu, hvor jeg selv er blevet voksen, kan jeg godt mærke, at jeg gerne vil bruge mere tid med mine forældre. Jeg snakker ofte i telefon med dem, og forsøger også at besøge dem så ofte som muligt.