Kvindeholdet

Prematch event inden første møde mellem FC Midtjylland og F.C. Københavns kvindehold

FC Midtjylland Kvindefodbold og foreningen Kvinder i Fodbold inviterer til prematch event om fremtiden for dansk kvindefodbold inden kampen mellem FC Midtjylland og F.C. Københavns kvindehold lørdag den 25. april på MCH Arena.

29/03/26
FC Midtjylland
Foto: Daniel Stentz

Lørdag den 25. april kl. 14.00 mødes FC Midtjylland og F.C. Københavns kvindefodboldhold for første gang i en gældende kamp på MCH Arena. Inden kampen afholder FC Midtjylland i samarbejde med Kvinder i Fodbold et inspirerende pre-match event, hvor fokus er rettet mod udviklingen af dansk kvindefodbold både på og uden for banen.

Eventet, der bærer titlen “Fremtiden for dansk kvindefodbold” starter kl. 12.00 lørdag den 25. april og finder sted i Premium Lounge by &Tradition på MCH Arena.

Her samles en række markante og inspirerende profiler fra fodboldverdenen for at dele deres perspektiver på sportens potentiale for piger og kvinder i Danmark.

Deltagerne får et eksklusivt indblik i, hvordan både FC Midtjylland og F.C. København arbejder strategisk med at opbygge stærke kvindehold og engagerende fanoplevelser omkring deres satsninger.

Arrangementet byder ikke kun på fagligt indhold, men også på en særlig oplevelse i Danmarks måske mest eksklusive lounge. Gæsterne kan se frem til lækker forplejning og en unik stemning, der danner rammen om både netværk, fællesskab og inspiration.

Eventet kulminerer med en spændende kamp mellem FC Midtjylland og F.C. Københavns kvindehold, hvor deltagerne får mulighed for at opleve fodbolden.

Alle er velkomne, og man kan både deltage alene eller tage en ven eller veninde med.

FC Midtjylland ser frem til at byde gæster velkommen til en dag, hvor fodbold, forbilleder og ambitioner mødes i inspirerende rammer. Du kan tilmelde dig via knappen herunder.

Se program og tilmeld dig