For Diao blev aftenens kamp ekstra særlig, for han fik nemlig sine første minutter efter flere måneders skadespause.
– Jeg havde det fantastisk, da jeg trådte ind på banen. Jeg har set så meget frem til at spille igen, og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor glad jeg er. At vi samtidig holder clean sheet og vinder, gør det endnu bedre, siger han med et stort smil.
Senegaleseren glæder sig til sin anden Europa League-kampagne i karrieren. En turnering, han spillede ti kampe og scorede to gange i den forgangne sæson.
– Det betyder rigtig meget for mig at spille Europa League. For tre år siden sad jeg og så kampene hjemmefra, og nu spiller jeg dem selv. Vi kommer til at møde mange stærke hold, og jeg er klar til at gøre mit bedste, fortæller han.
Sportschefen: Det vi står op for hver morgen
Han har også et særligt håb, når det kommer til lodtrækningen, som venter fredag kl. 13.00.
– Jeg håber, at vi skal møde Porto. Vi tabte til dem sidste år, og hvis vi møder dem igen, håber jeg, at det bliver en helt anden kamp, siger Diao.
– Generelt har jeg mange ting, jeg gerne vil opnå. Jeg har lovet at gøre en forskel her, og det kræver fuldt fokus. Vi skal vinde Superligaen og komme langt i Europa League – det er min store drøm, siger han.
En god præstation og en stærk defensiv
Også Martin Erlić glædede sig over både sejr og avancement, og han roser holdets indsats i sæsonen første kampe.
– Jeg har det virkelig godt. Det er vigtigt for os at kvalificere os til Europa League, og det her er kun begyndelsen. Nu skal vi se frem til næste opgør (mod Brøndby, red.), for det er meget vigtigt, at vi er klar, lyder det fra Erlić.
– Alt i alt er jeg glad for at være i klubben, og jeg får flere og flere spilminutter. Vi har et stærkt hold med mange unge spillere, som er gode på bolden. Det er vigtigt at have en solid defensiv, og vi har vist gennem flere kampe den seneste periode, at vi kan holde målet rent. Det skal vi bygge videre på, fortæller han.
Thomasberg: Topprofessionel indsats
Efter en aften med både sejr, comeback for Diao og europæisk avancement kan midtjyderne se tilbage på et opgør, der både skabte glæde på tværs af truppen og optimisme frem mod ligaspillet.
I morgen fredag kl. 13.00 bliver der trukket lod til Europa League-ligaspillet. Det bliver dækket tæt på fcm.dk og på klubbens sociale medier.