Akademiet

Sofus Johannesen udlejes til FC Fredericia

Det 18-årige stortalent spiller resten af sæsonen i FC Fredericia på en lejeaftale.

01/09/25
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Sofus Johannesen fik debut på FCM’s førstehold i maj, en måned senere forlængede han sin kontrakt, og nu drager han på leje til FC Fredericia i jagten på at fortsætte sin flotte udvikling.

Sofus Johannesen fejrer flot udvikling med aftale til 2030

– Vi er meget tilfredse med Sofus’ udvikling det seneste år, og kan han fortsætte med at bygge på, står vi med en spiller, der kan blive rigtig spændende her i Midtjylland. Nu skal han ud at teste sig på seniorniveau, og det får han en unik mulighed for i Superligaen hos Fredericia. Vi glæder os til at følge ham, udtaler sportschef Kristian Bach Bak.

Den 18-årige midtbanespiller står noteret for én førsteholdskamp i det midtjyske, 43 U19 Ligaen-kampe med 13 mål til følge, otte kampe og to scoringer i UEFA Youth League samt optrædener på en lang række af de danske ungdomslandshold.

Lejeaftalen gælder frem til udgangen af indeværende sæson.