FC Midtjylland søger en ambitiøs, nysgerrig og udøvende Social Media Producer, der kan løfte klubbens daglige tilstedeværelse på sociale medier og være med til at forme næste kapitel i fortællingen om FC Midtjylland.
Om rollen
Som Social Media Producer bliver du en central del af klubbens digitale maskinrum. Du er med til at sætte tempoet og retningen for FC Midtjyllands sociale medier og har ansvaret for, at vores organiske indhold er levende, relevant og på forkant.
Du arbejder med afsæt i klubbens digitale strategi og har ansvar for at planlægge, koordinere, producere, redigere, publicere og løbende optimere indhold, der afspejler FC Midtjyllands identitet og tone of voice. Formålet er at tiltrække nye fans, engagere eksisterende målgrupper og styrke klubbens tilstedeværelse på tværs af alle officielle FC Midtjylland-kanaler – både nationalt og internationalt.
Rollen kombinerer idéudvikling, produktion og publicering. Du er tæt på indholdet og tæt på hverdagen i klubben, og du bliver en del af et miljø, hvor vi kombinerer vores stærke rødder i Midtjylland med ambitionen om at række ud i verden.
Dine opgaver
Du bliver et naturligt bindeled mellem content, sport og kommunikation og er med til at sikre overblik, kvalitet og sammenhæng i den daglige SoMe-produktion:
- Planlægge, producere og publicere dagligt organisk indhold på FCM’s SoMe-kanaler
- Udvikle nye formater, der giver vores spillere og trænere personlighed og gennemslagskraft
- Spotte trends, tendenser og nye muligheder – og omsætte dem til relevant FCM-content
- Være til stede i hverdagen – tæt på træning, kampe, rejser og alt derimellem
- Sparre tæt med klubbens Head of Digital Content og resten af kommunikations- og medieteamet
- Omsætte data og indsigter til at optimere og styrke effekten af content på tværs af platforme
Hvem er du?
Vi leder efter en person, der:
- Har en stærk forståelse for sociale medier og deres dynamikker
- Trives i et miljø med højt tempo, hvor muligheder opstår i nuet
- Er kreativ, idérig og nysgerrig – og motiveres af at prøve nyt
- Har teknisk flair og kan eksekvere hurtigt i redigeringsprogrammer som Adobe CC eller lignende (f.eks. Premiere Pro, Photoshop m.m.)
- Har erfaring med håndtering af sociale medier og kendskab til gængse best practices
- Har en grundlæggende fodboldforståelse – erfaring fra sportsbranchen er et plus
- Er stærk på engelsk, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
- En nøglerolle i et af Danmarks mest ambitiøse miljøer
- Et kreativt team, hvor vi tør gå nye veje og arbejder målrettet med udvikling og innovation
- En hverdag tæt på spillere, trænere og hele FC Midtjylland-organisationen
- Muligheden for at skabe indhold, der er regionalt forankret – og med global rækkevidde
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante eksempler på tidligere arbejde til mhj@fcm.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Hviid Jakobsen på telefon 25 60 00 90.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil.