I sidste uge sikrede vi en plads i ottendedelsfinalerne af Europa League med en sejr over Dinamo Zagreb, og på søndag tager vi hul på et spændende forår i 3F Superliga. Vi møder F.C. København i en storkamp, der er tæt på udsolgt.
Vi har netop frigivet ekstra siddepladser til kampen.
Nye åbningstider i 3F Fanzonen
3F Fanzonen kommer også til denne kamp til at summe af liv og god stemning. Som noget nyt har vi justeret åbningstiden i 3F Fanzonen, så den nu som udgangspunkt åbner to timer før kampstart. På søndag åbner den kl. 14.00 ligesom C.C. Contractor-tribunen.
Her kan du blandt andet følge 3F Superliga-kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF på storskærmen, få noget godt at spise og varme godt op til kampen. Se det fulde program for 3F Fanzonen og find dig en siddeplads til kampen via knappen nedenfor.
Husk at frigive din plads
Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.
På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.
På forhånd tak for hjælpen.