Fredag den 17. juli kl. 14.00 spiller Superliga-holdet deres sidste træningskamp, inden kvalifikationen til Europa League og 3F Superliga går i gang. Kampen spilles på MCH Arena, hvor vi tager imod OB til 3×45 minutters fodbold.
Til kampen vil Faxe Kondi-tribunen være åben med unummererede pladser fra kl. 13.00. Hvis du vil på stadion og se kampen, skal du trække en billet – dette gælder også for sæsonkortholdere. Billetterne er gratis, og du kan hente op til fem billetter pr. konto – brug knappen nedenfor for at hente din billet.
Royal Baren i fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen åbner også kl. 13.00 og sælger kolde drikkevarer til kampen.