Klubben

Billetsalget til kampen mod Randers FC er startet

Søndag den 25. maj gælder det Mesterskabsspillets sidste kamp, når Randers FC venter på MCH Arena. Billetsalget til kampen er netop startet.

12/05/25
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Gårsdagens 1-1-resultat i Parken betyder, at det fortsat er helt tæt i toppen af Mesterskabsspillet, hvor kun et enkelt point skiller os og F.C. København, og der er dermed alt at spille for i de sidste to runder.

På mandag venter en udekamp mod Brøndby IF, og derefter gælder det sæsonens sidste kamp, når Randers FC gæster MCH Arena søndag den 25. maj kl. 17.00.

Billetsalget til den kamp er netop skudt i gang.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

Fuld gang i 3F Fanzonen

Som altid er 3F Fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen åben til kampen. Vi åbner tre timer før kampstart, og alle med billet eller sæsonkort er velkommen til at kigge forbi fanzonen, hvor der vil være musik og underholdning frem mod kampstart.

Se program for 3F Fanzonen til kampen og køb billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet