Klubben

Ekstra siddepladser frigivet til AGF-kampen

Vi har netop frigivet en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen til søndagens opgør mod AGF i Mesterskabsspillet – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

01/05/25
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Det spidser til i kampen om mesterskabet, hvor der kun resterer fire kampe i Mesterskabsspillet. Skal vi hente guldet, skal der sejre på kontoen, og det kommer der en ny mulighed for på søndag kl. 18.00, når AGF venter på MCH Arena.

Vi varmer op i 3F Fanzonen med et af de andre afgørende opgør fra Mesterskabsspillet – nemlig kampen mellem Brøndby IF og F.C. København, som spilles kl. 16.00.

Alle siddepladser var udsolgt, men nu har vi fået mulighed for at frigive ekstra siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du derfor ikke fået købt billet til kampen endnu, har du nu mulighed for at komme afsted.

Se program og køb billet

Husk at frigive din plads

Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.

På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.

På forhånd tak for hjælpen.