Klubben

Ekstra siddepladser frigivet til sæsonstarten mod OB

Vi har netop frigivet en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen til søndagens kamp mod OB i 3F Superliga – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

17/07/25
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

På søndag sparker vi 25/26-sæsonen i gang på MCH Arena, når vi kl. 18.00 tager imod OB i 3F Superliga. Vi glæder os til at komme i gang igen, og vi ser i den grad frem til at se jer på tribunen igen. Vi skal have en god start på sæsonen, hvor vi spiller tre kampe på otte dage på MCH Arena, og den første er altså på søndag mod OB.

Næsten alle siddepladser var udsolgt, men vi har fået mulighed for at frigive ekstra siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du derfor ikke fået købt billet til kampen endnu, kan du altså sikre dig en siddeplads.

Se program og køb billet

Køb Home Jersey 25/26 til OB-kampen

En ny sæson betyder også nye trøjer, og på lørdag lancerer vi Home Jersey 25/26. Den kan naturligvis købes på fcmshop.dk, men skal du være blandt de allerførste til at få fingrene i den nye hjemmebanetrøje, kan du købe den i FCM Shop på MCH Arena i forbindelse med OB-kampen på søndag.

FCM Shop åbner allerede kl. 14.00 på søndag, og vi sørger for DJ, god stemning og mulighed for at få autografer og billeder med udvalgte spillere i den nye trøje.

Så kom på MCH Arena på søndag og slå to fluer med ét smæk – køb den nye hjemmebanetrøje og vær med til sæsonstarten mod OB.

Husk at frigive din plads

Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.

På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.

På forhånd tak for hjælpen.