Torsdag den 6. august tager FC Midtjylland turen til den irske hovedstad, Dublin, hvor Bohemians FC venter i 3. kvalifikationsrunde til Conference League.
Opgøret spilles på Tallaght Stadium, som har plads til 10.500 tilskuere.
Køb billet til kampen
FC Midtjylland står for salget af billetter, og ønsker du at støtte holdet i Dublin, kan du følge nedenstående procedure og sikre din billet:
- Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys fulde navn samt e-mail-adresse på alle, du ønsker en billet til.
- Billetprisen er 184 kr. pr. billet uanset alder.
- Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 10953 og skriv den e-mail-adresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
- Du vil herefter modtage dine billetter på e-mail om eftermiddagen onsdag den 5. august.
Praktisk information angående mødested og andet følger i dagene op til kampen. Har du spørgsmål vedrørende turen til Dublin, bedes du henvende dig til SLO, Yakub Kan, på yka@fcm.dk.
Deadline for bestilling
Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest onsdag den 5. august kl. 12.00.