Den 56. sæson af Europa League står for døren, og nu er endnu en potentiel modstander fundet ved UEFA’s hovedkontor i Nyon.
Mandag eftermiddag blev det offentliggjort, hvem FC Midtjylland skal møde i 3. kvalifikationsrunde, hvis det bliver til samlet sejr over tyrkiske Beşiktaş JK i 2. kvalifikationsrunde.
Det blev enten norske Tromsø IL, som er aktuel 1’er i den norske Eliteserien, eller tjekkiske FC Hradec Králové, som endte 4’er i ligaen i sidste sæson. Første opgør spilles på udebane, mens returopgøret er på MCH Arena.
2. kvalifikationsrunde venter lige rundt om hjørnet. På torsdag den 23. juli kl. 20.00 dansk tid går det løs på Tüpras Stadyumu i Istanbul, inden returopgøret mod Beşiktaş finder sted en uge efter den 30. juli kl. 19.00 hjemme på MCH Arena.
Europa League 3. kvalrunde
Tromsø IL/Hradec Králové – FC Midtjylland/Beşiktaş JK
Torsdag den 6. august
FC Midtjylland/Beşiktaş JK – Tromsø IL/Hradec Králové
Torsdag den 13. august
Info om billetsalg og TV følger.
Conference League 3. kvalrunde
Mandag eftermiddag var der også lodtrækning til Conference Leagues 3. kvalifikationsrunde, hvor FCM indtræder, såfremt man ikke går videre mod Beşiktaş. Her blev midtjyderne parret med vinderen af 2. kvalifikationsrunde-opgøret mellem Bohemians FC (Irland) eller FC Ballkani (Kosovo).
Bohemians FC/FC Ballkani – FC Midtjylland/Beşiktaş JK
Torsdag den 6. august
FC Midtjylland/Beşiktaş JK – Bohemians FC/FC Ballkani
Torsdag den 13. august