Søndag blev 2024/25-sæsonen afsluttet med sølvmedaljer til FC Midtjylland. Mandag bød på fælles afslutning på Dream99, inden førsteholdstrup- og stab blev spredt rundt i verden til en tre uger lang sommerferie.
Når holdet møder ind igen, står den på godt og vel fem uger på træningsbanen, inden den kommende sæson af 3F Superliga starter.
Nedenfor kan du danne dig det fulde overblik over sommerens pre-season, der blandt andet byder på en træningslejr i Østrig og kampe mod de ukrainske og slovakiske mestre.
Vigtige datoer
Træningsopstart den 17. juni
Træningslejr i Stegersbach, Østrig den 6.-13. juli
3F Superliga-start den 20. juli
Europa League 2. kvalifikationsrunde den 24. juli – returopgør den 31. juli
Planlagte træningskampe
27. juni kl. 12.00 – FCM v Silkeborg i Ikast
2. juli kl. 12.00 – FCM v Randers i Ikast
9. juli – FCM v Dynamo Kyiv i Bad Waltersdorf
13. juli kl. 15.00 – FCM v Slovan Bratislava på Tehelné Pole i Bratislava
Der er gratis adgang til kampene i Ikast. Info om mulighed for streaming følger.
I første omgang meldte vi kun ud om de to træningskampe på dansk grund, men vi har dags dato den 16. juni opdateret listen med yderligere to modstandere. Opgøret mod Dynamo Kyiv mangler fortsat endeligt klokkeslæt. Træningslejren i Østrig er arrangeret af Sporting Events.