Han har optrådt på Portugals ungdomslandshold og spillet på nogle af Europas største stadions, men når man taler med Dani Silva, handler det ikke kun om mål og titler, men derimod mere om menneskerne omkring ham.

– Relationer betyder alt for mig. Det gør livet sjovere, men det er også værd at huske, at det er det, der bliver – også når fodbolden en dag ikke længere fylder så meget, som den gør lige nu, lyder det fra Silva.

En ny hverdag i Danmark

Den unge portugiser startede sin karriere i SL Benfica og har senere spillet i klubber som Vitória Guimaraes SC i Portugal og Hellas Verona i Italien, inden han i slut januar kom til FC Midtjylland på en fireårig kontrakt.

– Min kæreste flyttede med mig, og hun prøver også at tilpasse sig og få en hverdag op at køre. Det betyder utrolig meget for mig. Vi har også fået en lille cockerspaniel-hvalp, Simba, som hjælper os lidt med det hele, siger Silva med et smil.

Når der ikke er kampe eller træning, pakker den lille familie ofte bilen og tager på tur.

– Vi har været ved vestkysten, i København, Aarhus, Silkeborg og Skagen. Det er dejligt at tage ud og opleve noget sammen, og på den måde lærer vi også Danmark bedre at kende. Vi har også haft nogle ture til Tyskland for at opleve noget lidt andet. Vi elsker at rejse.

Den danske kultur og de danske vaner adskiller sig fra det, som Silva kender fra både Portugal og Italien.

– Jeg kommer jo fra Portugal og har også boet i Italien. Der spiser vi normalt aftensmad meget senere, end man gør her i Danmark, hvor det er normalt at spise allerede mellem kl. 18.00-19.00. Det har været svært at vænne sig til, siger han og griner.

– Derudover havde jeg nok selv troet, at vejret ville være sværere at vænne sig til, men det er ikke så forskelligt fra vejret i Portugal – i hvert fald ikke her om sommeren.

Spørger man Silva, hvad han har lagt særlig mærke til ved Danmark, tøver han ikke.

– Jeg er virkelig glad for, hvor sikkert der er i Danmark. Nu hvor vi er flyttet hertil sammen, og jeg bruger så meget tid på fodbold, så er det vigtigt for mig, at det er et godt sted for min kæreste og for Simba. Alle er bare søde og hjælpsomme, så det har gjort det nemt for os at falde til.

Venskab fra Verona

Han kendte dog også lidt til den danske kultur i forvejen, for en af hans bedste venner er danske Casper Tengstedt, som han spillede sammen med i Verona.

– Vi er stadig i kontakt hele tiden, og for nogle uger siden inviterede jeg ham og hans kæreste til grillaften i vores have. Jeg gav ham en af mine FC Midtjylland-trøjer, og den klædte ham faktisk, griner han.

Der kommer mange gode historier, når han bliver spurgt ind til deres venskab. Men særligt er der en, som har brændt sig fast.

– Det var dengang, hvor vi begge spillede i Verona og var på hotel, fordi vi havde en udekamp. Klokken har ikke været mere end 21.30, måske 22.00, og jeg havde glemt min oplader. Jeg tænkte, at jeg kunne låne Caspers, så jeg skrev til ham, men han svarede ikke – og så blev jeg jo nødt til at ringe. Da han endelig tager den, siger han: Hvad fanden, Dani, jeg ligger og sover!

Han griner og ryster på hovedet.

– Når jeg ser tilbage på det, så er det jo virkelig sjovt, men jeg var også virkelig overrasket over, hvor tidligt danskerne faktisk kan gå i seng. I Portugal spiser vi aftensmad på det tidspunkt, tilføjer han.

– Casper kastede opladeren ud på gangen og skrev, at jeg kunne hente den derude. Det er så sidste gang, at jeg har vækket ham.

Udover deres tid sammen i Verona, så har de to tidligere holdkammerater også krydset hinandens veje på andre måder.

– Det er meget sjovt at tænke på, at han spillede i Benfica i sidste sæson, som er lige ved siden af min hjemby, og jeg spiller i FC Midtjylland, som er tæt på hans hjemby. Vi havde nærmest bare byttet, hvilket er ret tilfældigt, nu hvor vi også er blevet så gode venner. Så når jeg besøgte Portugal, kunne jeg også besøge ham og omvendt, fortæller Silva.

Venner i hele verden

Dani Silva forsøger at holde kontakten til sine tidligere holdkammerater og barndomsvenner, men det kan være svært, når man har et travlt program med træning og kampe i et andet land. Derfor betyder PlayStation meget for Silva.

– Der er jo langt imellem, at jeg ser dem, så når vi spiller PlayStation, føles det lidt som at hænge ud, selvom vi ikke er i samme land. Jeg savner dem selvfølgelig meget og forsøger at besøge dem så ofte som muligt. Det er heldigvis ikke så længe siden, at jeg var i Portugal, og jeg håber på snart at tage en tur til Qatar for at besøge André Amaro, men det skal selvfølgelig lige passe ind i trænings- og kampprogrammerne.

En støtte for andre

På banen er Dani Silva mere end bare en spiller. Han forsøger at være en støtte – en slags storebror – for de yngre spillere i FC Midtjylland.

– Jeg prøver at være en sjov leder – en, de yngre spillere kan komme til. Jeg håber, at de også ser mig sådan. Jeg vil gerne have, at de føler sig trygge, for jeg kan selv huske, hvor meget det betød for mig at møde nogle, der ville hjælpe mig med at falde til et nyt sted.

Særligt én spiller har haft stor betydning for ham i de spæde år af sin fodboldkarriere, nemlig Ruben Vinagre, som han spillede med i Verona, og som nu spiller i Legia Warszawa.

– Han hjalp mig meget i starten af min karriere, og han er stadig en af mine bedste venner i fodbolden. Jeg håber også lidt, at jeg en dag kan komme til at spille med ham igen, siger han om sin tidligere portugisiske holdkammerat.

Lige nu nyder Silva dog livet i Danmark og i FC Midtjylland, hvor han har kontrakt frem til 2029.

– Jeg tager det lidt dag for dag. Selvfølgelig vil jeg gerne vinde kampe og trofæer, men jeg tror også på, at det starter med det daglige arbejde. Jeg er virkelig glad for at være her, og jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske i fremtiden.

Det kærlige ritual

Når Dani Silva træder ind på banen, tager han et øjeblik for sig selv for også at huske de personer, som ikke længere er her.

– Hver gang inden en kamp laver jeg korsets tegn foran mit ansigt og bryst fem gange. Jeg holder børnene i hånden med den ene, mens jeg bruger den anden til mit lille ritual. Det er ikke fordi, jeg er vildt religiøs, men jeg har mistet fem personer i mit liv, og nu er det blevet en måde for mig at mindes dem på, hver gang jeg går på banen.

For Dani Silva er det ikke kun målene, kampene eller klubberne, der definerer hans karriere – det er også relationerne, hvilket er tydeligt, når man taler med ham.

Ti hurtige med Dani Silva

Hvordan ser en perfekt fridag ud for dig?

– En perfekt fridag for mig ville være at vågne kl. 10.00-10.30, spise morgenmad på en cafe med min kæreste og vores hund. Bagefter vil vi gå en tur i byen og på et tidspunkt spise en god frokost, inden vi tager på standen, hvor vi også ser solnedgangen, inden vi finder på noget aftensmad.

Hvem er den bedste spiller, som du har spillet over for i en kamp?

– Det var et godt spørgsmål. Jeg tror måske, det må være Khvicha Kvaratskhelia, men jeg elsker at se, når Stanislav Lobotka og Tijjani Reijnders spiller, også fordi Reijnders spiller i min position, så han er meget inspirerende.

Hvem er dit idol?

– Mit idol er selvfølgelig Andrés Iniesta og så Mesut Özil, fordi de begge to spiller på min position, og de gør ting, som andre ikke kan gøre. Det er også virkelig inspirerende, og de er bare top-top fodboldspillere, men ikke så store på sociale medier, de er mere sådan nogle “stille” spillere, hvis man kan sige det.

Har du en guilty pleasure?

– Jeg tror ikke, at jeg har en guilty pleasure, men hvis jeg er på ferie, så kan jeg godt lide at få en Sommersby – det smager lidt af saftevand. Jeg ved ikke, om det tæller som en guilty pleasure. Hvis det er mad, så tror jeg, at det er sushi – vi får det desværre bare ikke så ofte.

Beskriv din morgenrutine

– Min morgenrutine består faktisk af så lidt som muligt. Jeg vågner, tager tøj på, børster mine tænder, tager parfume og deo på, og så er jeg klar til at starte dagen. Det tager mig ikke mere end 15 minutter, før jeg er ude af døren.

Hvad er dit bedste minde med fans?

– Jeg tror, mit bedste minde med fans er dengang, jeg vandt titlen som Most Valuable Player i en af mine første kampe hjemme i Portugal. Da jeg gik hen mod fansene på tribunerne, begyndte de at råbe mit navn. Det kom bag på mig, og det føltes bare helt fantastisk.

Hvad savner du mest ved Portugal?

– Jeg savner selvfølgelig min familie og mine venner hjemme i Portugal, men derudover savner jeg også strandene. De kan lidt noget andet end de danske strande.

Har du en rejsedestination, som du drømmer om at besøge?

– Jeg har ikke som sådan en bestemt rejsedestination, som jeg drømmer om at besøge, men jeg vil meget gerne til Qatar for at besøge min ven André Amaro, som spiller der.

Hvad er din livret?

– Jeg har ikke fundet mig en dansk livret endnu, men fra Portugal er det nok “bacalhau a bras”. Det er torsk, kartofler og løg, som bliver bundet sammen af æg. Det kan jeg virkelig godt lide.

Hvis ikke du var fodboldspiller, hvad lavede du så?

– Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at jeg ville være ejendomsmægler, men jeg synes også, at fysioterapi er spændende, og så vil jeg stadig kunne være en del af en fodboldklub.